Mikael Torpegaard vandt som ventet over 17-årige finsk talent, som får anerkendende ord med på vejen

17-årige Emil Ruusuvuori, som tidligere på året blev suveræn vinder af en Grade 4 juniorturnering i KB, har i denne uge fået wildcard af de finske arrangører af $10.000 turneringen Admares Open i Kaarina.

Den unge finne mødte onsdag i 2. runde Mikael Torpegaard, som efter kampen anerkendte den unge modstander for at have spillet en god kamp, som blev besværliggjort af kastevinde og skiftende sol og skygge.

Danskeren var dog godt tilfreds med måden han kom igennem kampen på, da han vandt over det finske talent 6-4, 7-5.

Dermed er den 7. seedede dansker klar til kvartfinalen, hvor modstanderen bliver 4. seedede Daniel Appelgren (SWE), som i de to første runder har vundet sikre sejre 6-2, 6-4 over Eero Vasa (FIN) og 6-1, 6-3 over Rubbie Mudge (USA).

Mikael møder også svenskeren i semifinalen i double. Sammen med Herkko Pollanen (FIN) var det ikke noget problem at komme videre fra kvartfinalen, hvor de vandt på walkover.
Daniel Appelgrens og hans makker er Winston Lin (USA) vandt i kvartfinalen over 2. seedede Markus Kerner (EST) og Robbie Mudge (USA) 7-5, 1-6, [10-6].

 

Forrige artikelITF Bad Saulgau: Ekstra double til Karen, men ingen Lucky Loser
Næste artikelDM 2016: Tennis i regnvejr og mudder
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.