Selvom Karen Barbat ikke havde særlige forventninger til denne uges turnering er hun alligevel efter 3 sejre fremme i 1/8-finalen

Årsagen til den specielle emne-overskrift handler udelukkende om Tennisavisens “forventninger” til Karen Barbat forud for hendes deltagelse i 1. runde af hovedturneringen ved $25.000 turneringen Westend Ladies Tennis Cup i Westende i Belgien.

Disse forventninger er baseret på, at Karens resultater i den seneste tid godt kan indikere, at hun er på vej til at kunne gøre sig stadig bedre gældende mod spillere, der er rangeret væsentlig højere end Karen, der er no. 551.
Sidste uges sejr over no. 315 Alyona Sotnikova (UKR) og et knebent nederlag i tiebreak i 3. sæt mod no. 260 Arantxa Rus, der for få år siden var i top 100, er eksempler på denne fremgang.

Når Karen desuden har haft 2 kval-kampe til at vænne sig til skiftet fra grus til hardcourt burde der være basis for optimistiske forventninger inden kampen i 1. runde mod no. 757 Jaeda Daniel (USA), der også havde spillet kvalifikation.
Karen levede da også fint op til disse forventninger, idet hun vandt med de sikre cifre 6-3, 6-2.

I 1/8-finalen skal Karen møde 3. seedede (218) Paula Badosa Gibert (ESP), som vandt over (408) Justyna Jegiolka (POL) 7-6(2), 6-1.
Kampen spilles onsdag kl. 1000. Det vil nok ikke være helt rimeligt at forvente endnu en sejr, da favorit-værdigheden absolut må være hos den 17-årige spanier, der for et par måneder siden vandt Girls singles ved juniorernes udgave af French Open, og få uger senere vandt hun titlen ved $25.000 Denain i Frankrig.

 

Forrige artikelITF Hyvinkaa: Torpegaard vandt første runde kamp
Næste artikelITF Junior Warsaw: Nikolaj Katic lukkede EM-vinder ind
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.