Af Klaus Fuglgaard
Traditionerne og værdierne i Davis Cup
Davis Cup er en 118 år lang tradition i tennis, hvor nationer mødes på tværs i diverse divisioner, og hvor den fornemste række hedder World Group. Det er en turnering, der spilles på årlig basis, og har ekstremt høj prestige for spillere og fans. Man har ikke vundet alt i tennis, hvis man ikke også har et Davis Cup trofæ er den generelle konsensus blandt de bedste spillere i verden. Stjerner i sporten såsom Andy Murray og Roger Federer har udtalt, at det har mindst lige så stor betydning for dem at vinde Davis Cup som en af de fire Grand Slam turneringer i løbet af året. Den holdfølelse og nationalt sammenhold turneringen giver oplever spillerne på ingen anden måde i løbet af et år, hvor de kun spiller for dem selv.
I 90’erne i KB Hallen var Davis Cup også et stort tilløbsstykke i Danmark, hvor man fyldte arenaer uden problemer og Kenneth Carlsen havde sine største resultater, mens Frederik Fetterlein skabte den ultimative sensation i hans karriere ved at slå Stefan Edberg.
Der har dog været en dårlig trendkurve for Davis Cup de seneste år, da mange spillere har fravalgt det, hvis de først har vundet trofæet, mens andre generelt har nedprioriteret det generelt. Tilskuernedgang har man utvivlsomt også oplevet ifm. Davis Cup kampene. En af grundende er fordi, at det spilles hvert år, og programmet er i forvejen meget komprimeret for spillerne. Der har indiskutabelt været et forbedringspotentiale for dette turneringsformat.
Milliardæren og fodboldspilleren
Deloverskriften kunne være et afsnit af en krimiserie lørdag aften på DR 1, men det var disse to, der i løbet af et års tid lykkedes at ændre tennissporten for evigt.
For et års tid siden kom den spanske superstjerne fodboldspilleren Gerard Pique fra FC Barcelona, og hans investerfirma Kosmos Group på banen. De ville investere milliarder i Davis Cup og ændre strukturen radikalt. Formanden for ITF (International Tennis Federation), David Haggerty indvilgede i planerne, hvorefter det store lobbyarbejde gik i gang. Fra en turnering, der bliver afviklet over hele året med bestemte terminsdatoer for kampe samt hjemmebane/udebane aspektet med promovering af tennis i værtslandene, og samarbejde med græsrødder i tennismiljøet til en uge i slutningen af november, hvor alle nationerne mødes i et slags verdensmesterskab for 18 hold. Desuden vil bedst af fem sæt formatet blive udskiftet med bedst af tre sæt i kampene.
En splittet tennisverden
I løbet af det sidste års tid er det strømmet over med meninger på SoMe fra store profiler i tennisverdenen – primært dem, der har været med til at løfte arven fra Davis Cup over årene. Disse har indeholdt en stærk kritik af det nye format fra Kosmos Group. Topspillere, der har været profiler i en årrække for deres respektive nationer har disse udtrykt markant kritik af disse ændringer, mens deres eget forbund har haft en anden holdning. Kendte navne som australske Lleyton Hewitt, der har vundet trofæet flere gange har udtalt, at dette var døden for Davis Cup, mens Novak Djokovic har været for ændringerne. Store tennisforbund som det britiske, tyske og australske har ytret officiel modstand imod ændringerne, mens andre giganter såsom USA og Frankrig var for ændringer.
I forbindelse med en Davis Cup kamp tidligere i år udtrykte Danmarks største profil, Frederik Løchte og kaptajn for Davis Cup holdet, Kenneth Carlsen stor aversion ift. disse ændringer. De havde som de fleste andre fokus på, at man ville fjerne bedst af fem sæt formatet og hjemme- og udebanekampene. På den anden side stod Thomas Kønigsfeldt, der ville stemme for ændringerne som dansk ITF-repræsentant. Han ville dog ikke uddybe, hvorfor da han blev konsulteret af en tennisjournalist. Samme holdning udtrykte formand Henrik Thorsøe, da han helt fattigt i globale øjne på Facebook skrev, at ”Danmark bliver jo ikke berørt”.
Afgørelsen
Torsdag den 16. august kom afgørelsen. Ja-siden skulle bruge 2/3 del af stemmerne og fik 71%. Billeder af en jublende Kosmos Group i form af unge mænd i dyre jakkesæt gik rundt på Twitter, mens store dele af den mere traditionsrige tennisverden græd. Twitter druknede i tweets fra nuværende tennisprofiler og gamle legender, der undrede sig over, at en fodboldspiller og en milliardær kunne ændre en 118 årelang tradition på et års tid.
Hvilke udfordringer er i vente
Ugen efter slutspillet i London med de otte bedste herretennisspillere i verden har man valgt at placere det nye Davis Cup slutspil ultimo november. Det er samtidig en måned før en anden holdturnering, World Team Cup i Australien begynder ultimo december.
Hvem kan se en efterhånden aldrende Federer eller Nadal tage til et ugelangt VM lige efter de har færdigspillet slutspillet i London med potentielt fem kampe på en uge. Hvem kan endsige se nogen af disse spillere fra slutspillet i den engelske hovedstad deltage efter en lang sæson.
Det er annonceret, at næste års Davis Cup finalestævne vil blive spillet i enten Frankrig eller Spanien. Men hvad med året efter. Kommer det så til Asien ligesom de fleste andre slutspil ender i tennis. Regner man med, at der sidder 26.000 patriotiske fans på lægterne til finalen ligesom, der gjorde i sidste års finale mellem Frankrig og Belgien i Lille.
Man har indiskutabelt fjernet en del af den turneringsformatets DNA ved at eliminere ude og hjemmebaneaspektet, og komprimeret kampkalenderen sammen til en uge i slutningen af året med bedst af tre sæt i stedet for bedst af fem sæts kampe.
Hvad betyder dette for sporten
Hvis man skal se på paralleller på sportens område, så kan det gøres ved at kigge på fodboldens verden, hvor man placerer et VM i Qatar i 2022 og skal spille i december måned. Man udvider til 48 hold ved VM i Nordamerika i 2026. Der tales om at kampe fra den spanske liga skal spille kampe i USA. Alt sammen skal tilskrives den store kapitalmaskine, der får mere og mere indflydelse på hele sportens verden. ”Money over tradition” skrev mange, da afgørelsen om Davis Cups skæbne faldt i Orlando torsdag.
Der er ingen tvivl om, at vi går ind i en fremtid, hvor denne trend bliver uundgåelig og mere udbredt. Pengene bliver vigtigere end grundværdierne i sporten. Samtidig kan man kan stille sig spørgsmålet; når en fodboldstjerne og en milliardær kan ændre en af tennissportens største traditioner på så kort tid – hvad kan der så ikke ske i fremtiden. Måske bliver dette begyndelsen til nogle radikale ændringer i tennis. Vil man fjerne bedst af fem sæt i Grand Slams?. Vil man rykke begivenheder til andre nationer såfremt kapitalen er tilstede ? osv.
