Holdturneringen har høj prioritet for KB, som efterlyser nytænkning i dansk tennis for at skabe øget interesse for holdkampe.
I rækken af klub-portrætter gælder det denne gang KB, der har stolte traditioner og har været en magtfaktor i dansk tennis i årtier.
Tennisavisen har haft en snak med tennisafdelingens Sportschef, Mikkel Nørby, som indledningsvis fortalte om KBs struktur.
På KBs hjemmeside www.kb-boldklub.dk kan man finde historisk information om klubben, som blev stiftet 26. april 1876, og i de første år blev der spillet langbold og senere fodbold og cricket, og fra 1883 indførte KB som de første i Danmark desuden tennis, som den gang foregik på Rosenborg Eksercerplads, hvor spillerne selv skulle ridse banen af og stille net op.
Tennisafdelingen er en af tre sportslige afdelinger, som administreres af moderklubben, som Mikkel omtaler som ”Store-KB”, der har bestyrelse og administration. Tennisafdelingen er som udgangspunkt repræsenteret i bestyrelsen med to repræsentanter.
”Store-KB” fordeler midler til de sportslige afdelinger. Derudover får tennisafdelingen penge fra KB Erhvervsklub, som består af erhvervsdrivende på Frederiksberg.
Kontingent-indtægter fra tennis-medlemmer går til ”Store-KB”, som betaler for både tennishal og udgifter til baneanlæg, så tennisafdelingens indtægter går udelukkende til tennis-aktiviteter, hvor lønninger er den største post, og dertil kommer udgifter til bolde, rekvisitter og eksempelvis deltagelse i internationale turneringer, herunder til medrejsende coach.
Tennisafdelingen har således ikke selvstændige love med formålsparagraf, men er omfattet af ”Store-KB”s visioner, som siver ned igennem afdelingerne, men der findes dog målsætninger og visioner om, hvad tennisafdelingen ønsker.
I dag har tennisafdelingen baner på både Peter Bangs Vej 147 og Pile Allé 18, og klubben har i alt 9 indendørsbaner og 28 udendørsbaner, hvilket gør tennisafdelingen til en af landets største.
Massevis at DM-titler til KB, som har fostret flere store danske tennis-navne
Det var også på Rosenborg Eksercerplads, at landets første store tennisturnering fandt sted i 1889, hvor der var 16 deltagere, og Folmer Hansen vandt KBs første mesterskab i tennis.
Siden da har KB været en dominerende magtfaktor i dansk tennis med et væld af DM-titler, og mange af de bedste danske spillere gennem tiderne har repræsenteret KB – blandt andre den dobbelte Wimbledon-finalist i 1953 og 1955 Kurt Nielsen, Jan Leschly samt Tine Scheuer-Larsen og Kenneth Carlsen, der begge blev etablerede top 100 spillere og Michael Mortensen, som især havde international succes i double.
Hvis man studerer de seneste års oversigter over danske mesterskaber, domineres disse næsten hvert år af navne på spillere fra KB, hvor man udover de førnævnte ser navne som Martin Pedersen og Mai Grage, som begge har flere DM titler i single, og for få år siden var det henholdsvis Hanne Skak Jensen og Karina Jacobsgaard, der i flere år tog sig af titlerne i damesingle.
Desuden optræder Jonathan Printzlau, Thomas Gaarde Andersen, Michael Tauson og Peter Bastiansen flere gange som vindere af DM i single, og tilbage i 1970’erne både Finn Christensen og Tom Christensen.
KB har desuden været dominerende på junior-siden, hvilket illustreres af, at klubben de seneste 7 år i træk har fået tildelt Mogens Pagh Pokalen, som tildeles den klub, hvis junior-spillere har klaret sig bedst ved ungdomsmesterskaber og internationale turneringer.
KBs prioriterer holdturnering og VIL vinde hvert år
Både HIK og Gentofte har overfor Tennisavisen givet udtryk for, at spillernes personlige udvikling prioriteres højere end holdturneringen, og derfor spurgte Tennisavisen, hvad KBs holdning er.
Mikkel fortalte, at holdturneringen har meget høj prioritet, og klubben ofrer da også mange resurser på holdturneringen, som KB VIL vinde hvert år, og han betegnede det som en ”kæmpe katastrofe”, hvis KB ikke vinder holdturneringen til sommer, og han antydede spøgefuldt, at der vil ”rulle hoveder” – og det kunne blive hans eget – hvis KB ikke er tæt på at vinde til sommer, efter at klubben missede slutspillet indendørs.
Han mener dog ikke, at der behøver at være et modsætningsforhold mellem at prioritere både holdturnering og spillernes individuelle karriere, hvis de bedste spillere motiveres til at indrette deres individuelle planlægning på en måde, hvor der også er plads til at deltage i holdkampene, og han nævnte Frederik Løchte Nielsen som et godt eksempel herpå, idet Løchte bl.a. har indtægter ved at spille holdkampe i Frankrig, Sverige og Tyskland, hvilket er med til at finansiere hans rejser til individuelle turneringer.
Hvis det skal have nogen mening at ofre resurser på holdturneringen, bør alle stille et godt hold hver gang, ellers betragter han holdturneringen som død og ligegyldig.
Derfor bør holdturneringen efter Mikkels opfattelse tilrettelægges på en måde, så det bliver interessant at deltage, hvilket kan ske ved at gøre den mere attraktiv for de bedste spillere, så de ved at deltage i holdturneringen kan opnå indtægter, som de kan bruge til at rejse til turneringer for, og der er så mange internationale turneringer, at spillerne sagtens kan tilrettelægge deres program, så der også er plads til holdturneringen.
Mikkel ser det som sundt for holdturneringen, at klubber som HIK og Gentofte er stærke, så klubberne derved kan være med til at ”skubbe” til hinanden og løfte niveauet, og det høje niveau, som faktisk blev vist ved slutspillet, kan yderligere løftes, hvis nogle af klubberne eksempelvis topper holdet med stærke udlændinge, som kan styrke holdturneringen yderligere, og Mikkel synes det er ”super-fedt”, at Hvidovre satser og Hørsholm efter sigende er på vej.
Bedre vilkår for professionel satsning i Danmark ønskelig
Mikkel Nørby vil gerne skabe et miljø, hvor der satses mere på ”ældre” spillere, hvormed han mener juniorer fra omkring 16-års alderen og videre op i senior-årgangene, og derfor beklager han den udvikling, der betyder at flere spillere efter juniortiden vælger amerikansk college.
Han ser hellere, at der herhjemme skabes et miljø, hvor der er basis for, at flere spillere fra omkring 16 år og opefter til både 25, 30 og 35 år kan spille fuldtids-tennis.
Mikkel mener, at spillerne kan få en bachelor på CBS i løbet af 3 år, hvilket kan være fuldt ud på højde med college, og hvis flere spillere, som virkelig VIL satse på tennis, vælger at blive herhjemme, vil der basis for at arrangere både morgen- og eftermiddagstræning samt fysisk træning hjemme i klubben, hvor der ville være trænings-makkere, som har samme ønske.
Han forstår dog godt, at de tre KB-spillere, Benjamin Hannestad, Simon Friis Søndergaard og Johannes Ingildsen – ligesom Gentoftes Christian Sigsgaard – har valgt at tage på college, hvor de både kan træne i et professionelt miljø og kan spille kampe på højt niveau hver weekend.
Han mener dog godt, at tilsvarende muligheder kunne opnås herhjemme, hvis der var flere turneringer på internationalt niveau. Danmark burde mindst have 4 Futures hvert år, og hvis spillerne kunne supplere deltagelse i disse turneringer med Futures i Sverige og Norge m.v. kunne de stadig deltage i et antal turneringer, som kunne sikre det fornødne antal kampe på højt niveau.
Mikkel kan derfor ikke se, at college har den glorværdighed, som mange fremstiller det, og han påpeger at nogle af de toneangivende i danske tennis – som Martin Pedersen, Thomas Kromann, Frederik Løchte m.fl. – er spillere, som i sin tid var på elitecentret i Farum, og som har været ude på egen hånd og derved er blevet mere selvstændige, mens spillere, der har været på college, er blevet gode til at studere, og så er mange af dem blevet så trætte af tennis med træning 2 gange om dagen og kampe hver weekend, at de tager et sabatår, og så kommer mange af dem aldrig rigtigt i gang igen.
Målsætning om at skabe top 100 spillere bør dæmpes
Fremfor målsætningen om at skabe top 100 spillere så Mikkel hellere, at målet var at skabe flere spillere, som kunne nå top 500, da det er ekstremt svært at nå top 100.
Hvis flere nåede målet omkring top 500, ville chancen for, at enkelte af dem kunne presses igennem til top 100 være større.
Derfor bør et bedre turnerings-tilbud og træningen i klubberne være mere rettet ind på det, hvilket også kunne betyde, at de største talenter blandt de unge i deres udvikling skulle arbejde sig forbi langt flere, hvilket ville presse dem til at blive endnu bedre, men når disse spillere ikke er der, bliver de nødt til at komme endnu mere ud og rejse for at få modstand hele tiden, hvilket øger risikoen for, at de bliver trætte af det, inden de når så langt, og hvis der heller ikke er det rette trænings-miljø, bliver de nødt til at komme på akademi i udlandet, og derved søger spillerne hele tiden væk fra Danmark.
Desuden påpeger Mikkel, at spillerne ofte er for fokuseret på at optjene point og forsvare en position, hvis de har haft et godt resultat, så de nærmest bliver bange for at blive indhentet, i stedet for at det bliver en kamp for at komme forbi alle dem, der ligger ovenover.
Han mente med henvisning til DM, hvor mange af de unge deltog, at man nærmest forventede, at de nåede semifinalen, hvor niveauet burde være sådan, at det ville være en præstation bare at kvalle ind.
Stadig flere aktiviteter for bredden
På spørgsmålet om, hvordan KB prioriterer aktiviteter for bredden, svarede Mikkel Nørby, at siden 2011 er antallet af fuldtids-trænere øget fra 3 til 10-11 fuldtidstrænere og der er ligeledes flere hjælpe-trænere end tidligere.
I samme periode er tennisafdelingens økonomi mere end fordoblet, hvilket har betydet et øget aktivitets-niveau for motionister, juniorspillere, hold- og turnerings-spillere, veteran-spillere, og der bruges ”ekstremt mange” penge på de mange tilmeldte hold i både SLTU, KTU og DH.
Der bruges mange penge på at lave træning. Mange af klubbens tilbud dækkes af deltagerne, som betaler for den udgift, der beregnes til trænere, baner og bolde, så det økonomisk løber rundt.
Det tilstræbes at holde omkostningerne på et niveau, hvor der er plads til alle, og i udendørs-sæsonen vil der blive lavet nogle åbne tilbud, som koster meget lidt.
Mikkel blev spurgt, om der ofte kom kritik fra medlemmer, som mener der er for mange aktiviteter for eliten, så almindelige medlemmer har svært ved at få banetimer.
Mikkel svarede, at der nogle gange kom kritiske røster, men det var mest på grund af de mange aktiviteter, og ikke på grund af prioriteringen af eliten.
Han betonede vigtigheden af, at fordelingen af timerne var hensigtsmæssig, så der ikke var U12 træning om aftenen, og at der ikke var afsat baner til aflyste aktiviteter.
Det var lykkedes at få placeret en række aktiviteter om formiddagen mandag til torsdag, og det overvejes desuden at tage fredagen med.
Dette har været en kæmpe-succes, som dog har givet underskud indtil nu, men det har været med til at skabe en øget aktivitet, så der kan være ansat flere trænere, som forhåbentlig kan være med til at udvikle klubben gennem deres arbejde udenfor banen.
