Laura Brunkel og Sara Børkop vinder for 2. uge i træk en J100 double-titel i Sydafrika, hvor Laura var finalist i single og et stort skridt nærmere top 200

I nedenstående artikel tidligere på ugen var konklusionen, at det især er pigerne, som har markeret sig internationalt blandt de danske juniorer.

I samme forbindelse blev nævnt, at de to 16-årige Laura Brunkel og Sara Børkop i denne uge har deltaget i en J100 turnering under ITF World Tennis Tour Juniors i Potchefstroom i Sydafrika, hvor Laura i semifinalen mod 5. seedede no. 282 Allegra Korpanec Davies (GBR) vandt 1. sæt 6-3, og på resultatoversigten van anført “default”, hvorved Laura var fremme i finalen.
Desuden var Laura sammen med Sara for 2. uge i træk i finalen i double, hvor de i sidste uge løb med titlen.

TE/ITF Junior: Flest danske piger markerer sig på ITFs junior-rangliste

Efterfølgende har Tennisavisen kontaktet Lyngby Tennis Klubs Sportschef Kristian Nielsen, der oplyste, at Laura fortalte, at hendes modstander bare forlod banen efter 1. sæt uden at oplyse hverken dommeren eller Laura om årsagen.

I finalen næste dag mødte Laura 2. seedede no. 207 Karin Altori (ISR), der efter 3 sæt vandt 6-4, 3-6, 6-1, og derved optjente Laura 60 point til ITF’s junior-rangliste, hvilket er samme antal point, som hun først på året optjente, da hun vandt titlen ved J60 i Malmø.

Sammen med 4×36 point for 3 semifinaler ved J100 turneringer i Haifa i slutningen af november, Dubai i slutningen af januar og i sidste uge i Potchefstroom samt finalepladsen ved Grade 4 (nu J60) i juni i Aarhus vil de 6 bedste single resultater, som tæller til ranglisten, udgøre (2×60 + 4×36) 264 point.

Laura optjener derudover point i double, som tæller 25 procent til den kombinerede rangliste, idet hun sammen med Sara Børkop for 2. uge i træk vandt double-titlen, da de i finalen vandt 6-2, 4-6, [10-7] over 1. seedede Karin Altori og hendes sydafrikanske makker Tayla Wilmot, og derved fik Laura revanche for nederlaget i single finalen.

J100 Potchefstroom 2023
Foto: Santiago Maccio – Sara Børkop og Laura Brunkel

Derfor kan Laura – udover de førnævnte 264 point – medregne 25 procent af hendes 6 bedste double resultater, som er 3×75 point for de to titler i Sydafrika samt en J100 double-titel i sidste måned i Manacor.
Endvidere vandt Laura sidste år 2 Grade 4 (nu J60) titler i Elfenbenskysten og i Holland, og det 6. bedste resultat er 27 point for en semifinale i Israel.

Sammenlagt har Laura således optjent (3×75 + 2×45 + 27) 342 point, og derved udgør doublerne (342/4) 85,5 point i den kombinerede pointtal, som på mandag bliver (264+85,5) 349,5 point, hvorved Laura formentlig avancerer fra no. 253 til ca. no. 208, hvilket er blot 5 pladser efter 17-årige Sarafina Olivia Hansen, der er den næsthøjst rangerede efter no. 76 Rebecca Munk Mortensen.

Da Sara efter 6-0, 6-0 i 1. runde blev besejret i 1/8-finalen i 3 sæt af 8. seedede no. 304 Daria Stefania Malaescu (ROU), optjener hun ikke point i single, men finalesejren i double betyder dog, at Sara forbedrer sin rangering fra no. 299 med ca. 20 pladser.

Sara’s klub KB har lavet ovenstående opslag på facebook, og Tennisavisen har ligeledes modtaget præmiebilleder samt nogle positive betragtninger fra Lyngby Tennisklubs Cheftræner Santiago Maccio, der betegner Laura som en ambitiøs spiller, der er nem at arbejde med, og han fremhæver hendes hurtige udvikling, som skyldes hendes forståelse for betydningen af at anvende trænerens råd, og han tilføjer at Laura har det der skal til for at blive en professionel spiller, hvilket hun allerede betragtes som.
Herunder det præcise citat fra Santiago.

Laura is a player with big ambitions and potential. Her professionalism and commitment is very profound and easy to work with. She has and is developing very fast due to her big ability of understanding and applying advises and also, a very important part of her development is because of the awareness she has towards mistakes and achievements.
Her margen of improvement is big and that comes with big motivation towards the future. 
We all, who are in the tennis world, knows how hard it is to be a professional tennis player, but I can gladly say that she has what it takes to become one. Because she already is.

 

Forrige artikelDe bedste spilleautomater om tennis
Næste artikelDH: KBs damer mod HRT i finalen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.