Bortset fra kampen i Odense mellem Fruens Bøge og KB, så er de tre øvrige holdkampe ikke værd at bruge megen spalteplads på, for den sportslige værdi i de opgør var stort set lig nul. Dansk Tennis Forbund har et ønske om at Elitedivisionen i højere grad skal markedsføres og præsenteres for publikum som et kvalitetsprodukt som er seværdigt. Skal den ambition opnås, så er der brug for at kigge på holdturneringens struktur, så det sikres at de bedste hold spiller i den øverste række, og måske er otte hold i Elitedivisionen to for meget. Forbundet og klubberne må tage fat på den dialog som helt åbenlyst også skal omfatte Liga-delen, som aldrig er blevet en succes – tværtimod.
Fem hold kæmper om de fire pladser i slutspillet, B 93 og KB bør være sikre, mens Fruens Bøge, Gentofte og HRT slås om de to sidste pladser. Holte er fri af nedrykning, så HIK of Aalborg må ned i 1. division.
Stillingen efter 5 runder:
KB 30
B 93 30
Fruens Bøge 23
Gentofte 22
HRT 19
Holte 13
Aalborg 2
HIK 1
Fruens Bøge – KB 3-4
Det blev et uhyre tæt og spændingsmættet opgør mellem Fruens Bøge og KB. Fem af de seks kampe blev afgjort i MTB, og tre af dem med mindst mulig margin, så det var en holdkamp som kunne tippe til begge sider. Til sidst tippede den dog over til KB som vandt den afgørende Golden MTB, og holdet fra Frederiksberg kan nu se frem til et opgør mod rækkens nye etter, B 93, et opgør som spilles onsdag; og den kamp vil nok afgøre hvilket af de to hold som slutter som etter i grundspillet. For Fruens Bøge kan de tre point holdet fik med fra opgøret vise sig meget vigtige i holdets bestræbelser på at nå slutspillet.
Resultater:
1. DS Anastasia Yakimova – Valentina Ivonov 16 63 11-9
2. DS Cecilie Wiche – Natacha Schou 36 64 8-10
3. DS Sophia Izabella Ragus – Karoline Laursen 46 62 10-4
4. DS Vanessa Timm – Sara Børkop 06 16
1. DD Yakimova/Wiche – Ivonov/Vilma Krebs Hyllested 16 76 9-11
2. DD Ragus/Timm – Schou/Børkop 26 75 3-10
Golden: Ragus/Timm – Hyllested/Børkop 4-10
Holte – HRT 0-6
Mod et stærkt HRT-hold som kæmper for at få mulighed for at forsvare sit holdmesterskab senere på måneden, måtte Holte sande at holdets øjeblikkelige styrke langt fra er konkurrencedygtig med de fem bedste hold; otte partier var hvad hjemmeholdet kunne skrabe sammen i de seks kampe, og blot to af dem kom i de fire singler. Man kan roligt sige at den holdkamp ingen sportslig værdi havde for hverken taber- eller vinderhold.
Resultater:
1. DS Ophelia Feline Mille Ruus – Dea Herdzelas 06 06
2. DS Katrine Bruhn Aaby – Johanne Christine Svendsen 06 06
3. DS Emilia Sehested – Elena Jamshidi 16 06
4. DS Iben Schmidt – Mille Johanna Mørk 16 06
1. DD Ruus/Aaby – Herdzelas/Jamshidi 26 06
2. DD Schmidt/Sehested – Svendsen/Mørk 16 36
Gentofte – Aalborg T.K. 6-0
Hjemmeholdet var i stærk opstilling, men det var på ingen måde nødvendigt, for Gentoftes reserver havde også vundet denne holdkamp klart. To partier fik Aalborg-holdet med hjem fra en kamp som er den mest ensidige forestilling nogensinde i Elitedivisionens historie. Man har faktisk lidt ondt af de fire piger fra Aalborg, som mødte op uden coach, holdkaptajn og reserver. Hatten af for at de fire spillere tager den lange rejse fra Aalborg til Gentofte, for at blive udraderet på rekordtid, og så igen at begive sig ud på hjemrejsen, men det opgør var der ingen som havde glæde af, og man kan kun håbe på at der ikke var mødt mange publikummer frem til kampen, for det var ikke god reklame for landets bedste række.
Resultater:
1. DS Emilie Francati – Stine Kirk 60 60
2. DS Hannah Viller Møller – Katinka Nielsen 60 60
3. DS Augusta Lucia Grau Kristensen – Rebecca Jakobsen 60 60
4. DS Frederikke Alberte Pape – Christine Krogh Sondrup 60 60
1. DD E. Francati/Maria Jespersen – Kirk/Nielsen 61 61
2. DD Møller/Helena Francati – Jakobsen/Sondrup 60 60
HIK – B 93 0-6
Efter femte runde så er det tydeligt at også HIKs hold mangler kvalitet til at spille i Elitedivisionen. HIK fik en gevaldig lussing af et reservespækket hold fra B 93; to kampe taber HIK på walk over, og man undres over at hjemmeholdet ikke havde mulighed for at sætte en reserve ind, og de øvrige kampe var der ikke skyggen af spænding i. B 93 fik syv point ind på kontoen og har overtaget førerpositionen i rækken, og kan forberede sig på det vigtige opgør med KB på onsdag.
Resultater:
1. DS Lea Amalie Wejp-Olsen – Sofie Oyen 06 06
2. DS Vigga Scheuer Moesgaard – Romy Kölzer 16 16
3. DS Liva Viller Møller – Victoria Ilena Andersen 46 16
4. DS Alexandra Peralta Boenæs – Amani Azarkan w.o.
1. DD Wejp-Olsen/Moesgaard – Kölzer/Andersen 06 46
2. DD HIK – B 93 w.o.
Sjette og næstsidste runde spilles således:
Gentofte – Holte
Aalborg T.K. – HRT
KB – B 93
Fruens Bøge – HIK