Efter en periode med udskiftninger på trænerposten mangler Holger Rune den gejst, som har bragt ham i top 4. Derfor overvejes det fremtidige setup
Selvom Holger Vitus Nødskov Rune lige nu allerede som 20-årig er no. 4 på ATP-ranglisten, befinder han sig i en formmæssig bølgedel, hvor spillet ikke helt fungerer.
Der er dog intet usædvanligt i, at en spiller ikke altid er helt i nærheden af sit topniveau, og derfor handler det i sådanne situationer først og fremmest om at slide sig igennem kampene og finde et bundniveau, som alligevel rækker til sejr over lavere rangerede spillere.
Hidtil i denne sæson har Holger flere gange vundet kampe, hvor han har været på nederlagets rand, fordi spillet ikke helt fungerede, fordi han har en sejrsvilje og et vinderinstinkt samt en topspillers evne til at løfte spillet, når der er mest brug for det.
Det er primært den evne, som i grus-sæsonen førte til, at Holger både forsvarede sin første ATP 250 titel i München, og at han derefter spillede sig i finalen ved ATP 1000 i Rom og for andet år i træk kvartfinalen ved French Open.
I flere af kampene flød spillet ikke for Holger, men alligevel fandt han vejen til sejr, hvilket sejren i finalen over Botic Van De Zandschulp i München og over Casper Ruud i semifinalen i Rom samt 1/8-finalen ved French Open mod Francisco Cerundolo er oplagte eksempler på.
Det samme gælder 3. runde ved Wimbledon mod Alejandro Davidovich, hvor hvor Holger var helt ude i tovene, inden han vandt 10-8 i den afgørende match-tiebreak i 5. sæt.
I løbet af sæsonen har Holger desuden flere gange døjet med skader, og ofte har ryggen voldt problemer, og efter en “tandløs” indsats ved Hopman Cup lige efter Wimbledon, fravalgte Holger at deltage ved ATP 250 Umag, da der var mere brug for en pause, så han igen kunne være fysisk klar inden ATP Masters 1000 Toronto og Cincinnati forud for US Open.
Imidlertid blev begge Masters turnering en stor skuffelse, da Holger i begge turneringer kun fik en enkelt kamp, hvor spillet slet ikke fungerede mod hverken Marcos Giron i Toronto eller med Mackenzie McDonald i Cincinnati, hvor Holger efter rygproblemer trak sig, da han var bagud 4-6, 0-2.
I 1. runde (R128) ved US Open forventede de fleste, at Holger kunne vende tilbage på vindersporet mod 30-årige no. 64 Roberto Carballes Baena, der forinden – i lighed med mange spanske spillere – primært havde spillet på grus.
Eneste undtagelse var ved Wimbledon, hvor Holger uden større problemer vandt 6-3, 7-6(3), 6-4 i 2. runde (R64).
Carballes Baena har dog som de fleste spaniere på ATP-touren – og i øvrigt alle andre i top 100 – så meget stabilitet i spillet, at modstanderen selv skal vinde sine point i kraft af et spillemæssigt overtag, som det var tilfældet, da Holger vandt ved Wimbledon.
Derfor er der ikke råd til større udfald, men da Holger heller ikke i denne kamp fik spillet til at fungere optimalt, var han under pres efter 1. sæt, hvor han blev brudt ved både 2-2 og ved 3-5, fordi Holger var for uskarp, når han havde mulighederne i spanierens servepartier, og hans egen fejlprocent var for stor.
I 2. sæt brød Holger dog spanieren fra start, men han blev straks brudt tilbage, hvorefter Holger igen brød serven til 2-1, og han afværgede senere 3 spanske break-muligheder, da han vandt sit serveparti til 4-2.
De næste 4 partier blev vundet rent – bortset fra et enkelt spansk point i Holgers serveparti til 5-3.
Derved vandt Holger sættet 6-4 og tændte nyt håb om dansk sejr.
I fortsættelsen af kampen svingede Holgers spil i perioder mellem både det geniale og det håbløse, hvorimod Carballes Baena både spillede disciplineret og med stor selvtillid, da han formentlig fornemmede muligheden for sejr på grund af Holgers større udsving, som gav spanske break-muligheder ved 1-2 0-40 efter 3 kæmpestore danske fejl, og selvom Holger afværgede alle 3 muligheder, blev han alligevel brudt på endnu en spansk mulighed til 3-1.
Holger brød dog tilbage til 3-4, men straks efter blev han selv brudt rent, og spanieren sikrede sig derefter sættet 6-3 med et rent serveparti.
I 4. sæt blev Holger brudt ved 1-1 15-40, og han virkede både træt og resignerende.
Desuden trak han på benet, som var behandlet ved en medical timeout, og han brugte på et tidspunkt mere energi på at klage over en tilskuer, der tilsyneladende havde chikaneret, fremfor at fokusere på selve spillet.
Efter et rent spansk break til 2-5 vandt Carballes Baena på sin første matchbold 6-3, 4-6, 6-3, 6-2.
De seneste kampe – ikke mindst ved US Open – efterlader unægteligt det indtryk, at Holger lige nu befinder sig i en dyb bølgedal, hvor både selvtilliden og det mentale overskud mangler, og kampen efterlader desuden det indtryk, at Holger under kampen var i vildrede, da det var svært at få øje på den røde tråd i taktikken.
Set udefra har det ofte virket forvirrende, at Lars Christensen og Patrick Mouratoglou efter en periode, hvor de begge samtidig var en del af team’et, på skift var omkring Holger, der desuden i enkelte turneringer kun var ledsaget af den fysiske træner Lapo Becherini og analytiker Mike James samt mor og manager Aneke Rune.
I starten af året var både Lars Christensen og Patrick Mouratoglou i spillerboksen under Holgers kampe, men i en del af grussæsonen og French Open var Patrick Mouratoglou med Holger, mens Lars dog fortsat var tilknyttet team’et, som han var i jævnlig kontakt med hjemmefra Danmark.
Efter French Open var rollerne omvendt, og Lars Christensen var igen ved Holgers side, både ved Hopman Cup og senere i græssæsonen, hvor Holger nåede kvartfinalen, men derefter var Patrick Mouratoglou igen med Holger i både Cincinnati og ved US Open, hvor Lars Christensen fungerer som coach for Clara Tauson, da Carlos Martinez med kort varsel rejste hjem til Spanien.
Selvom Aneke Rune i rollen som både mor og manager for Holger uden tvivl har været dybt involveret i mange beslutninger gennem Holgers karriere, har det dog udelukkende været Holger, der i sidste ende selv har truffet beslutninger om blandt andet valg af turneringer og sammensætning af sit team.
Meget tyder dog på, at Holger undervejs har været i tvivl om, hvorvidt de trufne valg har været de rigtige, og han erkender efter nederlaget ved US Open, at der er brug for at få bedre styr på, hvilket team der skal stå bag ham, hvilket Michael Mortensen i indslaget på Eurosport herover er enig i, da forskellige input fra 2 forskellige trænere skaber tvivl og usikkerhed hos en ung spiller, der har brug for den indre ro, som en fast tilknyttet træner som Lars tidligere har bidraget til, og derfor efterlyser Mortensen den “ro på bagsmækken”, som har manglet på det seneste og medført, at Holger har været i vildrede.
Per Colstrup Vinkel påpeger dog i indslaget, at der kan ligge en god læring i den proces, som udskiftningerne på træner posten har været, og Mortensen forventer, at Holger i den kommende tid igen finder den indre ro, som deltagelse i Davis Cup om et par uger kan bidrage til, når han får bedre tid til at evaluere hele situationen.
Aneke Rune lægger ikke skjul på, at hun ikke er tilhænger af, at Patrick Mouratoglou fortsætter som træner, men hun har dog tidligere overfor Tennisavisen givet udtryk for, at hun følger Holger, så længe han selv ønsker det – uanset hvem Holger foretrækker som træner.
Aneke Rune anbefaler, at Holger vender tilbage til Lars Christensen som træner.https://t.co/JoZSxp3vgC
— Ole Dalsgaard Jensen (@OleDalsgaard) August 30, 2023
I ovenstående artikel i Ekstra Bladet påpeger Aneke Rune, at team’et med både Lars Christensen og Patrick Mouratoglou ikke mere fungerede ligeså godt under Australian Open, som det havde været tilfældet i slutningen af 2022, hvilket hun tilskriver de 2 træneres forskellige opfattelse af tingene.
Desuden fremhæver hun, at de altid har nået de erklærede målsætninger med det oprindelige team, og da noget efter hendes opfattelse ikke har fungeret i team’et under forberedelserne til US Open, foretrækker hun, at Holger vender tilbage til det setup, som tidligere har fungeret i det meste af karrieren med en struktur, som Holger kender og har været tryg ved med Lars Christensen som træner.
Siden Wimbledon har Holger været en skygge af sig selv, hvilket i nogen grad kan skyldes, at han har haft problemer med ryggen, men det bliver dog ikke anført som årsag efter nederlaget ved US Open, hvor Holger selv nævner mangel på kampe i optakten som en væsentlig årsag.
Udenforstående iagttagere kan næppe undgå at få det indtryk, at Holger mentalt ikke har været tilstede i samme grad som tidligere, hvor han ofte lod frustrationerne komme til udtryk, når tingene ikke fungerede, men til gengæld mobiliserede han ofte i kraft af sin sejrsvilje og vinderinstinkt den nødvendige energi, som var nødvendig for at hive sejrene hjem.
Den energi har i de seneste kampe manglet, og i de sidste 2 sæt ved US Open blev det velkendte temperament nærmest afløst af resignation uden ægte vilje til at forsøge at vende slagets gang.
Selvom Holger stadig er no. 4 på ATP-ranglisten, er der overhængende risiko for, at han kan få problemer med at kvalificere sig til ATP Finals i slutningen af sæsonen, hvis han ikke forinden får vendt skuden og sikrer en rangering i top 8 på racelisten, hvor han lige nu er no. 7 med 3.055 point.
Både Alexander Zverev og Taylor Fritz kan dog med en semifinale ved US Open overhale Holger, og det samme kan Casper Ruud, hvis han igen når finalen, men der er dog gode muligheder for, at Holger stadig er i top 8 efter US Open.
Efter den oprindelige plan er næste turnering, hvor der spilles om rangliste-point, ved ATP 1000 i Shanghai i Kina 4-15. oktober, men Holger er dog i mellemtiden tilmeldt ATP 500 Beijing, som afvikles fra 28. september.
Holger får dog mulighed for at få spillet kampe i mellemtiden, når han om et par uger spiller Davis Cup mod Brasilien i Hillerød, og ugen efter deltager Holger i Laver Cup, hvor han spiller 1 eller 2 singlekampe for Europa mod resten af Verden.
Inden de vigtige turneringer i Kina har Holger således god tid til at evaluere situationen og finde frem til det rette setup og genfinde den sult og motivation, som er en afgørende forudsætning for at finde tilbage til det rette spor.
