Første runde bød ikke på overraskelser; KB lagde stærkt fra land og det samme gjorde B 93, KFUM og HIK. KB og B 93 skal nok nå slutspillet, og stiller KFUM med sine mange udlændinge, så kan de også byde ind i kampen om medaljer; HIKs styrke kan ikke vurderes på gårsdagens kamp, men får Gentofte ikke sine bedste hjem i de næste holdkampe, så åbner der sig muligheder for andre hold. Lyngby og Skovbakken går en svær sæson i møde.

Stillingen efter første runde:

HIK 7
KFUM 7
B 93 7
KB 6
HRT 1
Lyngby 0
Gentofte 0
Skovbakken 0

Lørdagens kampe:

KB – HRT 5-1

KB var klare favoritter og hev da også en klar sejr i hus. Dog gik det første point i holdkampen til HRT, da holdets svenske førstesingle leverede en artig overraskelse, da han slog KBs Eric Vanshelboim. Det er svært at se KB tabe mange point i grundspillet, mens HRT skal have stærkere opstilling såfremt holdet vil slås med om slutspilspladserne.

Resultater:
1. HS: Eric Vanshelboim – Henrik Bladelius 36 36
2. HS: Elmer Møller – Filip Stidell 64 63
3. HS: Johannes Ingildsen – Christoffer Garde 61 60
4. HS: Philip Hjorth – Hector Hertz Nissen 61 60
1. HD: Vanshelboim/Ingildsen – Bladelius/Stidell 61 76
2. HD: Hjorth/Lewie Lane – Garde/Anders Bjørn Møller 62 62

Lyngby – B 93 0-6

B 93 kom, så og sejrede uden at afgive sæt. Hjemmeholdets unge spillere kæmpede bravt, men niveauet til at gøre ondt på de andre hold har spillerne endnu ikke. Udeholdet fra Østerbro har en stærk trup, som er et mix af udlændinge og stærke hjemlige spillere, og den cocktail skal nok bringe holdet i slutspillet. For Lyngby er selv overlevelse i Elitedivisionen en yderst vanskelig opgave, så her drejer det sig nok i højere grad om at give de unge værdifuld erfaring.

Resultater:
1. HS: Theodor Boisen – Yanais Laurent 16 36
2. HS: Alexander Nordal Clausen – Dominik Bartels 16 26
3. HS: Amir Albeg – Nikolaj Katic 46 46
4. HS: Jarl August Ildor – Maxim Landa 26 36
1. HD: Boisen/Clausen – Laurent/Landa 36 06
2. HD: Alberg/Ildor – Bartels/Katic 16 46


KFUM – Gentofte 6-0

KFUM tog imod et Gentofte-hold som var uden sine bedste spillere, som var optaget af spil i internationale turneringer, og så ser man Gentoftes begrænsninger, for resten af truppen er ikke stærk nok til at hente point mod de bedre hold i rækken. KFUM havde tre svenske spillere på de første singler og med en sådan opstilling, så kan det række langt for oprykkerne – måske helt til slutspillet.

Resultater:
1. HS: Filip Bergevi – Philip Ørnø 61 63
2. HS: Oskar Jansson – Kasper Warming 61 63
3. HS: Christian Samuelsson – Christoffer Topp-Parving 61 61
4. HS: Mads Gottlieb – Asger Thorn Sørensen 63 75
1. HD: Bergevi/Samuelsson – Ørnø/Sørensen 61 64
2. HD: Jansson/Mikkel Paludam-Müller – Warming/Topp-Parving 62 53

HIK – Skovbakken 6-0

HIK stillede igen med sin normale garde af spillere, og når det så bliver suppleret med en stærk udlænding på toppen, så havde holdet ingen problemer med de århusianske oprykkere fra Skovbakken. Seks sejre uden sættab fortæller gør nok ikke HIK til en slutspilskandidat, men det gør helt sikkert Skovbakken til en nedrykningskandidat.

Resultater:
1. HS: Artem Avdieiev – Julius Kristensen 61 61
2. HS: André Meinertz – Maciej Kraga 76 61
3. HS: Thomas Kromann – Luka Stojanovic 60 60
4. HS: Jacob Melsksens – Christoffer Hjelm 62 63
1. HD: Avdieiev/Meinertz – Kristensen/Kiraga 61 63
2. HD: Kromann/Rasmus Møller – Stojanovic/Hjelm 62 62

Forrige artikelKB uddelte klø til HRT
Næste artikelTurneringer uge 44: Holger Rune har de bedste kort, når kampen om ATP Finals spidser til
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.