Holger Rune var totalt dominerende i 2. sæt mod Alexaner Shevchenko, som i 3. sæt blot vandt 2 point i de første 3 danske servepartier, inden Holger totalt mistede fokus
Selvom Holger Rune kun er 20 år og allerede har vundet en Masters 1000 titel og været i yderligere 2 finaler i samme kategori, og han har været oppe som no. 4 på ATP-ranglisten, hvor han lige nu er no. 7, forudser adskillige mandagstrænere, at han er på vej til at rasle ned ad ranglisten, fordi han i de første turneringer i 2024 i flere tilfælde har tabt kampe til væsentligt lavere rangerede spillere.
Det må også medgives, at Holger i flere kampe tilsyneladende har mistet fokus undervejs, og derved har undertippede modstandere ofte skabt problemer for Holger, der dog i sidste uge ved ATP Montpellier i Frankrig – efter at være udfordret i 1. sæt – fik kontrol over kampene i de 2 første runder, hvorefter han i semifinalen mod Borna Coric trak sig ved stillingen 3-6, 1-4, da han på grund af ømhed i armen ikke kunne slå igennem.
Holger blev dog klar til at stille op ugen efter ved showturneringen UTS Oslo, hvor han meldte fra på andendagen på grund af sygdom, og hans anmodning om at vente til i onsdags med at spille sin første kamp ved ATP 500 ABN AMRO Open i Rotterdam blev imødekommet.
Kampen i 1. runde mod Roman Safiullin blev endnu et eksempel på, at Holger ofte har udsving i præstationerne, idet han var totalt dominerende i 1. sæt, så længe han bevarede fokus, som han fuldkommen mistede i 2. sæt, som Safiullin relativt nemt vandt 6-2.
I 3. sæt var Holger en smule heldig med at vinde sit serveparti til 2-1, men da han derefter genfandt sit fokus og brød til 3-1, blev klasseforskellen igen tydelig, og Holger kunne køre sejren sikkert hjem 6-4, 2-6, 6-1.
Rune Fights On! 💪@holgerrune2003 comes through against Safiullin 6-4 2-6 6-1 and advances into Round 2#abnamroopen pic.twitter.com/o8fJBXjqwl
— Tennis TV (@TennisTV) February 14, 2024
Allerede tidligt i 1/8-finalen mod no. 56 Alexander Shevchenko, der siden januar 2024 har spillet under kazakhstans flag, havde Holger en gylden mulighed for et break, da Shevchenko var under pres ved 1-2 0-30, hvor Holger havde en oplagt mulighed for 0-40, men selvom der var god plads og fri bane op langs linjen, sendte Holger bolden på den forkerte side af linjen, men en fejl fra Shevchenko gav derefter Holger break-muligheder ved 15-40.
I den næste duel blev Holger for henholdende, mens Shevchenko udviste større mod og pressede Holger til at servere et vinderoplæg.
På den næste break-mulighed oversatsede Holger på returneringen af 2. serven, og derved reddede Shevchenko alligevel sit serveparti efter et par velplacerede 1. server.
Frem til stillingen 4-4 havde Holger på intet tidspunkt været under reelt pres i egne servepartier, men ved 4-4 returnerede Shevchenko 1. serven med en skarp vinkel, som pressede Holger til en fejl.
En uprovokeret fejl ved 15-15 blev fulgt op med afbrænder ved nettet, da Holger overmodigt gik til nettet bag 2. serven, og dermed var han pludselig nede med 2 break-bolde.
Den første blev afværget, da Holger udnyttede et solidt overtag med en afsluttende vinder, men i den næste duel udviste Shevchenko størst mod og pressede Holger dybt i baghånden og fremprovokerede en fejl, som gav det afgørende break, inden Shevchenko sikrede sættet 6-4 på sin første sætbold ved 40-15.
Upset alert!🚨
Holger Rune is in trouble. The No.3 seed has just lost the opening set against Alexander Shevchenko 6-4.
Can the 🌎 #57 keep this up? 🤔 #abnamroopen pic.twitter.com/8EbEGL7Ovt
— ABN AMRO Open (@abnamroopen) February 15, 2024
I 2. sæt fik Holger væsentligt bedre kontrol over sit spil, og han var tydeligt mindre anspændt, hvorved han fuldkommen domminerede spillet og udstillede den reelle klasseforskel, og den naturlige konsekvens blev da også, at Holger 2 gange brød modstanderens serv, hvorimod han selv blot havde afgivet et enkelt point i det første part. inden han servede for sættet ved 5-1, hvor Shevchenko dog udlignede en dansk 30-0 føring og derefter afværgede den første sætbold, inden Holger på den næste vandt sættet 6-1.
Determined Dane 😬🇩🇰
Rune shifts gears in the second set and has taken the momentum now: 6-1. #abnamroopen pic.twitter.com/zrxON1Oxar
— ABN AMRO Open (@abnamroopen) February 15, 2024
I 3. sæt havde Holger fortsat fuld kontrol over sine servepartier, idet han kun afgav et enkelt point i sit første serveparti til 1-1, og efter 2 rene danske servepartier i træk var stillingen 3-3, men Shevchenko havde ligeledes godt styr på sine servepartier, så meget tydede på, at kampen skulle finde sin afgørelse i tiebreak.
I Holgers næste serveparti ved 3-4 fik Shevchenko overtaget fra starten i det første point, hvor Holger dog med en god defensiv fik vendt duellen, men i stedet stedet for at udnytte overtaget, lagde han en uskarp stopbold, som han fulgte op med en afbrænder ved nettet.
I den næste duel var Holger mere omhyggelig, da han udlignede til 15-15 efter et fremstød til nettet afsluttet med en perfekt flugtning.
En velplaceret udadskruet førsteserv pressede Shevchenko til en passiv returnering midt i banen, men da Holger ikke var i optimal position til at udnytte vinderoplægget, blev han ubeslutsom og sendte i stedet en halvkikset flugtning over baglinjen og lagde derved pres på sig selv med 15-30, efter at han reelt havde haft oplagte chancer for at være foran 40-0.
En servevinder på 2. serven gav udligning til 30-30, men en stor fejl på 2. bolden gav ud af den blå luft pludselig Shevchenko en break-mulighed, hvor Holger med en helkikser på en “ufarlig” returnering midt i banen nærmest forærede Shevchenko et break – og dermed i realiteten afgjorde kampen, idet Shevchenko derefter kunne serve for kampen med nye bolde.
En skarp dansk returnering fremprovokerede fejl til 15-30, men efter det første es i 3. sæt banede en aggressiv forhånd fra Shevchenko vejen for den første matchbold, som blev udnyttet med endnu et es, som sikrede Shevchenko karrierens hidtil største sejr med cifrene 6-4, 1-6, 6-3.
A Rotterdam sensation! 🤩
Alexander Shevchenko (ATP-57) is over the moon with his formidable 6-4 1-6 6-3 victory over Holger Rune. 💪💪
“For sure it’s the biggest win of my career!”#abnamroopen pic.twitter.com/9hBt3V3Arf
— ABN AMRO Open (@abnamroopen) February 15, 2024
Kampen blev således endnu en gang et eksempel på, at Holger – trods overtag det meste af tiden – ind imellem rammer et alt for lavt bundniveau, hvilket både de misbrugte muligheder i starten af kampen og servepartiet ved 3-4 i 3.sæt var oplagte eksempel på.
Selvom det i 2. sæt blev udstillet, at der er klasseforskel, når Holger rammer sit topniveau, er han fortsat så ustabil, at der altid vil være risiko for nederlag, når Holger ikke sørger for at udnytte de muligheder, der opstår i de perioder, hvor han har et solidt overtag.
I enjoyed it here @abnamroopen . Exit definitely too early but not a bad match today and credit to my opponent . I will go back to work and level up on the areas I need to improve . Thanks for support 🇳🇱 pic.twitter.com/aJx06kvxvi
— Holger Rune (@holgerrune2003) February 15, 2024
Trods nederlaget var Holger tilfreds med sit spil, og han udtrykte anerkendelse til sin modstanders indsats, og han vil bruge den kommende uge på at forbedre tingene på træningsbanen.
Ganske vist var Holger i de 2 næste uger oprindeligt tilmeldt både ATP250 i Los Cabos og ATP 500 Acapulco, som begge er i Mexico, men allerede i starten af februar blev det overfor Tennisavisen antydet, at Holger efter UTS i Oslo ville fravælge enten Rotterdam eller Los Cabos for at bruge mere til på træningsbanen og finpudse nogle justeringer i spillet.
I flere kampe har Holger tydeligvis eksperimenteret undervejs, blandt andet ved at være mere netsøgende, hvilket har medført nogle kostbare fejl, som var en væsentlig årsag til det seneste nederlag, men da der arbejdes i retning af, at Holger kan “peake” i grussæsonen, kan gevinsten indløses til den tid, hvis/når justeringerne i spillet sidder på rygraden.
Sidste år ved samme tid var der også røster fremme om, at Holger ikke levede op til de forventninger, der blev skabt efter den forrygende afslutning på 2022, og for 2 år siden indledte Holger også året med flere skuffende resultater, indtil han efter en ATP Challenger titel i Sanremo fik vendt skuden i grussæsonen, hvor han også sidste år opnåede glimrende resultater.
Reelt har Holger i starten af 2024 optjent flere ranglistepoint end i både 2022 og 2023 ved samme tid, så hvis samme mønster følges i 2024 kan der være endnu større resultater i vente, hvis Holger finder større stabilitet og løfter det bundniveau, som hidtil har været for lavt, hvis man bedømmer Holger på en målestok, der kun gælder for de spillere, der forventes at spille med om de største titler.
Ofte er Holger sammen med Carlos Alcaraz og Jannik Sinner nævnt som fremtidens “Big 3”, og især sidstnævnte har de seneste 7-8 måneder vist en stabilitet og et niveau, som tyder på at han har bidt sig faste i den absolutte top efter en række titler kulminerende med Australian Open.
Når Sinner søndag ved 15:30 tiden er i finalen i Rotterdam, peger alle parametre på italiensk sejr mod Alex de Minaur, der dog har vist imponerende takter med sejre over Andrey Rublev i kvartfinalen og Grigor Dimitrov i semifinalen.
The @janniksin stat sheet is something to behold. 😯
• 14 match winning streak
• Unbeaten in 2024
• Most recent major winner
• 6-0 H2H vs De Minaur
• Back-to-back #abnamroopen finals pic.twitter.com/tAJPhdmOEd— ABN AMRO Open (@abnamroopen) February 18, 2024
Til gengæld har Carlos Alcaraz på det seneste været mere “menneskelig”, siden han sidste år vandt finalen i Wimbledon over Novak Djokovic, der dog fik revanche i finalen ved Masters 1000 Cincinnati og igen i semifinalen ved ATP Finals.
Desuden blev Alcaraz sensationelt sendt ud af Masters 1000 i Paris af Roman Safiullin, og ved denne uges ATP 250 Buenos Aires, hvor Alcaraz er forsvarende mester, blev han sendt ud i semifinalen af no. 20 Nicolas Jarry.
¡JARRY 🇨🇱 DIÓ EL BATACAZO Y ES FINALISTA DEL #IEBMasArgOpen2024! 🏆
Venció 7-6 (2) 6-3 a Carlos Alcaraz 🇪🇸 y jugará la final ante Díaz Acosta 🇦🇷 pic.twitter.com/SaLi6EZngG
— IEB+ Argentina Open (@ArgentinaOpen) February 17, 2024
Disse nederlag rokker dog næppe ved den formodning, at Alcaraz fortsat betragtes som fast etableret i den absolutte top, hvor Holger fortsat mangler at vise den fornødne stabilitet.