At sidde her på bagkanten af Dansk Tennis Forbunds generalforsamling og læse om lykønskninger til de nyvalgte, ønsker om at se en handleplan og mål. Der er endda tale om kup. Alt det tænker jeg umiddelbart er mindre vigtigt.
Af Jørgen Nørgaard, freelance klubkonsulent & træner
Det vigtigste må være, at der hurtigst muligt bliver lagt en plan for at få løftet tennissporten i hele landet, og her er det vigtigt, at alle er bevidste om forskellighederne rundt om i landet og ikke mindst være parate til at tilpasse sig den tid, som vi befinder os i.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg desværre ikke tror på holdbarheden af den aftale, som er sendt ud fra DGI og DTF, uden negative konsekvenser. Den ligner alt for meget en studehandel og et kludetæppe, skåret helt lige og uden sting til at holde tæppet sammen. En studehandel for at tilgodese det opdrag, som er givet fra Kulturministeriet. Men er det vigtigt, hvad jeg synes, næh egentligt ikke.
Vi ved godt, hvad der skal til
Nu skal vi bare sørge for at skabe rammerne for, at det også kan ske. Jeg skal her prøve at pointe nogle af elementerne, som er vigtige (set med nordjyske øjne):
- Tryghed i medlemskabet og sikret information, om hvad der tilbydes
- Ledelsesinspiration og -uddannelse
- Træneruddannelse (behov for flere niveauer ifht. klubstørrelse og aktivitetsniveau)
- Motionistarrangementer
- Motionist holdspil (junior, senior og veteran)
- Holdturnering (junior, senior og veteran)
- Individuelle turneringer
- Mesterskaber
- Talentudvikling
- Landshold
Alt dette skal naturligvis være til rådighed for alle foreninger på en sådan måde, at økonomien ikke skal være en begrænsende faktor.
Det er min opfattelse, at den nuværende model ikke tilgodeser ovenstående, men i stedet kommer til at være en særdeles begrænsende faktor og endda risikere at sætte udviklingen endnu længere tilbage.
Dobbeltudbud, koordinerede tilbud eller karteldannelse
I sin tid var DTF og DGI fjender, som forsøgte at skabe nogle af de samme aktiviteter og en række klubber oplevede dobbeltudbud, og de to organisationer oplevede to halve ensartede aktiviteter i stedet for en koordineret indsats og et godt arrangement til glæde og nytte for alle. Med faldet i medlemmer blev aktiviteterne sværere og sværere at besætte og behovet for koordinering blev større og nogle påpegede endvidere pengestrømmene, og der opstod et politisk pres fra højeste sted.
Badminton er lykkes med opgaven – tennis er ikke – og selvfølgelig kan tennis!
De berømte to stole
Med den nuværende aftale har man sat sig mellem to stole og delt kagen mellem sig.
Skal der mere gang i tennis bliver de to organisationer nødt til at finde løsningen for et fælles og differentieret kontingent, differentierede priser på aktiviteter og under én paraply!
Hvad vil klubberne?
Er der nogen, som ved, hvad klubber vil, og hvad de er parate til at betale for trygheden, aktivitetstilbuddene og fællesskabet?
Henrik Thorsøe efterlyste dialog med de klubber, som viste utilfredshed forud for DTFs generalforsamling. Har DTF gjort noget for at afstemme forventninger med sine mange klubber rundt om i landet? Det tænker jeg ikke, når Henrik Thorsøe efterlyste dialogen, for havde DTF haft åbnet for dialog, så var det måske ikke kommet til kampvalget.
I DGI har der ikke været dialog med foreningerne om samarbejdsaftalen og dens indhold. Da min forening for et år siden forsøgte at få en dialog med DGI blev vi af den lokale konsulent henvist til DGIs formand Charlotte Bach Thomassen, som blot gav et kort politisk svar uden åbning for dialog. I år er vi blevet henvist til endnu en konsulent, som bl.a. konstaterer, at den indgåede aftale er dårligere for DGI-foreninger, end da der var dobbelttilbud – tak for det ☺ Jeg troede man indgik samarbejde for, at det skulle blive bedre.
Så måske skal man høre de mange tennisklubber om, hvad de gerne vil.
Hvad med padel?
Og det var så bare tennis – på padel sidder vi lige nu med flere aktører og ingen af dem formår på nuværende tidspunkt at dække hele paletten. DPF gør det fremragende på turneringsområdet og ikke mindst på holdturneringsområdet. Dog er det ikke så foreningsvenligt, men det kan jo løses. DTF forsøger sig med holdturnering og er i gang med træneruddannelse. I DTF kan man undre sig over, at der ikke er krav om foreningstilhørsforhold, men at man kan tilmelde sig som privatperson. Kan man også det i tennis???
—
Med ønsket om, at alle aktører vil ryste posen og se på nye muligheder og ikke hænge sig for meget i fortid. Jeg er sikker på at alle, der bidrager, har det allerstørste hjerte for den runde gule og gerne vil bidrage til noget positivt og til vækst.
Lad os holde fast i den runde gule og finde to paraplyer vi kan være under ☺
– Jørgen Nørgaard
Min gule bold:
- Foreningsaktiv i mere end 40 år med bestyrelsesposter i flere tennisklubber
- Bestyrelsesmedlem i Nordjysk Tennis Union (1990-1998)
- Diplomtræner i tennis
- Padeltræner
- Tidligere sekretariatsmedarbejder i Nordjysk og Jyllands Tennis Union
- Klubkonsulent og Uddannelseskonsulent i Dansk Tennis Forbund
- Idrætssekretær i DGI Nordjylland
- Foreningskonsulent i DGI Nordjylland
- Underviser på både tennis- og padeltræneruddannelse
