Efter premiereweekenden, så tegner årets grundspil i Elitedivisionen til at blive mere jævnbyrdigt end længe set. Godt nok er der nogle klare favoritter til at slutspillet, men i modsætning til de seneste sæsoner så er nedrykkerne ikke givet på forhånd.

Stillingen i Eltedivisionen efter 1. runde
Esbjerg 6
KB 5
B 93 5
Lyngby 5
Give 2
Rødovre 2
Gentofte 2
HRT 1

Kampene

Rødovre – B.93 2-4

Rødovre indviede sine nyanlagte REDPLUS baner på hjemmebanen mod B 93. Hjemmeholdet kunne dog ikke drage synder fordel af underlaget, for der var aldrig tvivl om kampens udfald. Rødovre fik to point som nok kan blive værdifulde i nedrykningskampen, som holdet med stor sandsynlighed bliver en del af, mens B 93 fik fem point med til Østerbro; B 93 vil være med i kampen om slutspilspladserne.

Resultater:
1. HS: George von Massow – Scott Webster 63 64
2. HS: Rasmus Schwarz – Nikolaj Katic 36 46
3. HS: Jonas Schwarz – Maxim Landa 46 63 10/7
4. HS: Nicholas Petersson – Holger Nørregaard 46 06
1. HD: Massow/Petersson – Webster/Katic 16 16
2. HD: Schwarz/Schwarz – Landa/Nørregaard 16 26

HRT – Esbjerg 1-5

HRT måtte se sig slået i sæsonpremieren, men værre er at det skete til en af rivalerne om de formodede nedrykningspladser. Esbjerg kunne tage yderst tilfreds tilbage til det vestjyske efter seks vigtige point, som giver holdet førstepladsen i rækken, og da programlæggerne har været yderst venlige mod Esbjerg, så spiller holdet sine næste fem kampe på hjemmebane!! HRT skal stille betydelig stærkere i de fremtidige kampe, såfremt nedrykning skal undgås.

Resultater:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Serign Samba 46 67
2. HS: Rasmus Egehus – Linus Bense 16 75 6/10
3. HS: Romeo Elfving – Alexander Stage 76 06 10/6
4. HS: Kasper Elsvad – Rasmus Hembo Mathiasen 46 57
1. HD: Korsgaard/Egehus – Samba/Mathiasen 26 36
2. HD: Elsvad/Hector Hertz Nissen – Bense/Stage 26 64 2/10

Gentofte – KB 2-4

I Gentofte fik hjemmeholdet fuld valuta i de to kampe som var tætte, for hjemmeholdet vandt begge i MTB. Hjemmeholdet manglede flere af sine topspillere, så de to point er man nok ret tilfredse med. Både Gentofte og KB regnes som klare favoritter til at tage en slutspilsplads.

Resultater:
1. HS: Christian Sigsgaard – Elmer Møller 16 76 10/8
2. HS: Philip Ørnø – Johannes Ingildsen 26 06
3. HS: Christoffer Topp-Parving – Anders Grinderslev 06 06
4. HS: Asger Thorn Sørensen – Cornelius Shalmi 06 46
1. HD: Sigsgaard/Oskar Brostrøm Poulsen – Grinderslev/Ingildsen 76 06 10/2
2. HD: Gabriel Pyndt/Christoffer Jessen – Shalmi/Christian Grønfeldt Sørensen 26 16

Lyngby – Give 4-2

Det blev tæt og spændende da Lyngby tog mod Give, som stillede med fire tyske herrer. Men de unge Lyngbyspillere bed fantastisk fra sig og selvom holdets nestor, Frederik Løchte Nielsen, måtte indkassere nederlag på førstesinglen, så rejste Lyngbys unge garde sig og sikrede en 4-2 sejr. Fem vigtige point til Lyngby, og en skidt premiere for Give-holdet.

Resultater:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Frederik Press 57 46
2. HS: Theodor Boisen – Leon Schütt 64 64
3. HS: Valdemar Dubin – Fynn Lohse 46 62 10/3
4. HS: August Brostrøm Poulsen – Leo Kim Schörner 06 75 1/10
1. HD: Nielsen/Dubin – Press/Lohse 64 62
2. HD: Boisen/Poulsen – Schörner/Schütt 46 75 10/8

Forrige artikelLutter favoritsejre i første runde
Næste artikelATP 1000 Rom: Tid til selvransagelse hos Team Rune efter gentagelse af fortidens fejl
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.