De to semifinaler fik det forventede udfald, men især B 93 måtte kæmpe hårdt for at nå frem til morgendagens finale. Her står Østerbro-klubben overfor KB, som må siges at være klare favoritter, men dagens kampe viste at selv favoritter kan møde svær modstand, så helt afskrive B 93 kan man ikke. Historisk har de to klubber leveret en lang række spændende finaler, men seneste finale hos herrerne ligger helt tilbage i 2002. Og fornuften siger da også at KB bør forsvare titlen, da holdet har en utrolig styrke og bredde.

Finalen spilles i morgen 09.00 og Sport Live transmitterer førstesinglen mellem KBs Elmer Møller og B 93s franskmand Yanais Laurent.

Sådan forløb semifinalerne


KB – Gentofte 4- 0

Resultatet sluttede som forventet, men de to første singler kom KB ikke helt nemt til, for Gentoftes Valdemar Pape bed godt fra sig mod Elmer Møller, og på andensinglen var Gentofte-spilleren ikke lang fra den store overraskelse. KBs Eric Vanshelboim så længe ud til at gøre kort proces af sin modstander, men efter at have vundet første sæt klart og oppe med 4-2 i andet sæt, så drejede momentum over til fordel for Gentoftes Gustav Theilgaard, som vandt andet sæt og tvang kampen ud i MTB; her var KBeren dog hele tiden foran og sikrede sig sejren med 10/7. De efterfølgende singler vandt KB ret enkelt og da holdkampen således var afgjort med en 4-0 føring til KB, så blev doublerne ikke spillet.

Resultater:
1. HS: Elmer Møller – Valdemar Pape 63 64
2. HS: Eric Vanshelboim – Gustav Theilgaard 61 46 10/7
3. HS: Philip Hjorth – Christoffer Topp-Parving 62 62
4. HS: Carl Emil Overbeck – Christoffer Jessen 60 62

Give – B.93 3-4

Det blev et tættere opgør end vi havde forudsagt i gårsdagens optakt, for Gives tyske legionærer leverede en flot fight; 2-2 efter singlerne og da doublerne også blev delt så skulle en Golden MTB afgøre holdkampen. Her sammensatte B 83 en ny double og det skulle vise sig at være et klogt træk for Laurent og Grundtvig vandt ret komfortabelt med 10/5. Dermed står B 93 i finalen hos herrerne for første gang siden 2002, hvor det var mixhold.

Resultater:
1. HS: Alexander Meyer – Yanais Laurent 26 26
2. HS: Niklas Guttau – Nikolaj Katic 60 64
3. HS: Lasse Muscheites – Sebastian Grundtvig 06 06
4. HS: Roman Rünger – Maxim Landa 64 26 10/4
1. HD: Meyer/Rünger – Laurent/Landa 36 46
2. HD: Guttau/Muscheites – Katic/Grundtvig 63 64
Golden MTB: Guttau/Muscheites – Laurent/Grundtvig 5/10

Forrige artikelUS Open optakt: Holger tilbage på sejrssporet med færre udsving. Caroline og Clara udfordret
Næste artikelSpændende finale mellem KB og HRT søndag
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.