Doping og Jannik Sinner gik hånd i hånd, da det sidst i august blev kendt, at verdens bedste mandlige tennisspiller var blevet testet positiv for det forbudte stof Clostebol. Samtidig kom det frem, at undersøgelse af uvildige parter frikendte italieneren for at have indtaget stoffet med vilje. En frikendelse, der har vakt stor debat i tennisverdenen.
Er du villig til at skyde genvej, snyde, hvis det øger dine muligheder for succes og store præmiepenge?
Nej vil et udgangspunkt være for de fleste idrætsfolk, hvor det hårde slid og dedikation i udgangspunktet er vejen til sportslig succes med deraf afledte positive sideeffekter. Nu er sportsfolk også mennesker, hvor moral og etik kan være forskellig. Er muligheden for at skyde genvej tilpas stor, samtidig med muligheden for at blive opdaget tilpas lille, så vil der altid være brodne kar i et konkurrenceformat, hvor det kun er de færreste der opnår de store ungdomsmål om international succes og en professionel karriere.
Sanktionerne og systematikken i kontrol af sportsfolk er derfor blevet skærpet de senere år. Whereabouts og hyppige kontroller båden i og udenfor konkurrence er faste elementer i hverdagen for en eliteatlet. Under OL i Paris fortalte Clara Tauson om det. Et vilkår man må acceptere, selvom det kan være træls at blive vækket tidligt om morgenen på en fridag. Alternativet, en sport hvor der blev sat spørgsmålstegn ved om atleterne var dopede, ønsker ingen.
Tennissporten er de senere år blevet ramt af en række dopingtilfælde. Uvildige enheder undersøger hver eneste tilfælde for at finde ud af, hvilken straf der er den passende. Selvom der i udgangspunktet er hårde domme for at teste positiv for et forbudt stof, så har de højest profilerede sager understreget, at der i høj grad hersker en ”case-by-case” kultur. Senest med eksemplet omkring den tidligere nummer 1 i verden, Simona Halep, der efter en positiv dopingdom ankede til CAS, den internationale sportsdomstol. En anke hun vandt og dermed fik nedsat straffen, da CAS ikke vurderede, at der kunne føres bevis for, at rumæneren havde dopet sig med vilje.
Sinner og uskyldigheden?
Det var under ATP-turneringen i Indian Wells 10. marts i år, at Jannik Sinner blev testet positiv. Endnu en positiv prøve blev taget 18. marts. Sinner blev automatisk suspenderet, ankede den suspension, hvilket et uvildigt udvalg under International Tennis Integrity Agency (ITIA) accepterede. Dermed kunne Jannik Sinner fortsætte med at spille alt imens sagen blev behandlet.
Det vi ved Jannik Sinner har forklaret om de positive dopingprøver er følgende. En fra det team der arbejder med Jannik Sinner købte en spray indeholdende det forbudte stof Clostebol, gav det til et andet medlem af teamet, der skar sin finger. Denne person er fysioterapeut, der efterfølgende masserede Jannik Sinner og dermed overførte det forbudte stof til italieneren.
Det er denne forklaring både ITIA og et uvildigt tribunal har modtaget og vurderet. Begge enheder er kommet frem til samme konklusion, Jannik Sinner har ikke handlet skødesløst og er uden skyld i sagen. Derfor skal han ikke straffes. Den eneste sanktion er dermed, at Jannik Sinner mister de præmiepenge og point, der blev optjent under turneringen i Indian Wells, hvor italieneren testede positiv.
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til de doping-regler, der er i vores sport. Jeg har et team omkring mig, der er omhyggelige med alt, hvad de foretager sig, fortalte Jannik Sinner i et opslag på Instagram efter sagen kom frem i offentligheden sidst i august måned.
Simona Halep har afsonet en 18-måneders dopingdom
Sagen satte igen fokus på debatten om dobbeltstandarder i tennissporten. Maria Sharapova, Simona Halep og nu Jannik Sinner. Topprofilerede spillere, der alle har oplevet at blive testet positiv for et forbudt stof. Efter et sagsforløb har de alle fået nedsat straffen, Sinner helt undgået sportslige konsekvenser. Blandt mindre profilerede spillere kan man finde sager, hvor konklusionen har været den samme, men også sager hvor sanktionerne har været hårde med flere års udelukkelse.
Med en individuel efterforskning og undersøgelse kan det i nogen grad give mening, at sager der udefra ser identiske ud, ender med at blive sanktioneret forskelligt. Efter sagen kom til offentlighedens kendskab har det været særligt interessant at se, hvilke reaktioner der er kommet fra en række af Jannik Sinners kollegaer på ATP-touren.
– Du bliver testet positiv for et forbudt stof, to gange! Uanset om det var et uheld eller ej, så skulle du udelukkes to år, skrev australske Nick Kyrgios på mediet X.
Canadiske Denis Shapovalov stemplede også ind i debatten, da han blev spurgt til sagen.
– Forskellige regler for forskellige spillere. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvad de spillere, der har fået hårde straffe for at teste positiv for forbudte stoffer tænker lige nu, udtalte canadieren.
Dermed sætter han ord på den helt grundlæggende debat, der igen er blusset op efter Jannik Sinner sagen. En højtprofileret spiller, der vil koste dyrt for sportens omdømme at have på sidelinjen i eksempelvis to år. En spiller der har de økonomiske midler til at sikre sig juridisk bistand og påvirke de rette parter bedst muligt, så sagens konsekvenser mildnes mest muligt. Om det er det, der er sket, ved vi ikke. Det er hvad kritikere indikerer mens Jannik Sinner erklærer sig uskyldig og henviser til sagens konklusion.
Verden er sjældent sort/hvid, hvilket efterlader gråzoner, hvor fortolkninger og forklaringer bliver en del af konklusionen. Fortolkninger og forklaringer i sagen med Jannik Sinner viser igen at kunne komme sportens største stjerne til gavn, når uheldet er ude.
