Efter anden runde i grundspillet, så kan følgende konstateres: KB virker urørlige og B 93 cruiser mod slutspillet. HRT viste en betydelig bedre profil end i første runde og må nå slutspillet. KFUM blev dukket af KB, men med gårsdagens opstilling skal holdet nok nå med i kampen om medaljer. De sidste fire hold vil udkæmpe nedrykningsræset, og Virum og HIK er i alvorlig fare for at blive degraderet til 1. division; HIK tabte klart mod TC Odense, og det kan blive skæbnesvangert.
Stillingen efter 2. runde:
Klub______ Point____Kampe_____Sæt_____Partier
KB_________14_______12-0______24-2____147-68
B 93________13______11-1_______22-4____136-89
TCO________8_______7-5_______16-10____120-96
HRT________7_______6-6_______14-13____124-110
KFUM______5_______4-8_______10-17____111-122
Lyngby______5_______5-8_______11-8____103-128
Vi/So_______3_______3-10______8-20____93-129
HIK________1_______1-11_______2-23____53-145
Sådan gik det i anden runde:
HRT – Lyngby 5-1
HRT havde noget at revanchere oven på en bleg indsats i den første runde, og det må man sige at holdet gjorde. Med tjekken Matej Vocel på førstesinglen, så levnede man ikke mange muligheder for Lyngby til at hente point. HRT bør med det hold være med i nå slutspillet skal spilles, mens Lyngby nok bliver involveret i nedrykningskampen.
Resultater:
1. HS: Matej Vocel – Frederik Løchte Nielsen 64 62
2. HS: Henrik Heise Korsgaard – Valdemar Dubin 62 62
3. HS: Patrik Munkhammar – Theodor Boisen 62 75
4. HS: Tom Noltorp – August Brostrøm Poulsen 67 64 9/11
1. HD: Vocel/Korsgaard – Nielsen/Dubin 62 46 10/8
2. HD: Munkhammar/Morten Lyngbæk – Boisen/Poulsen 62 64
B 93 – Virum 6-0
B 93 har fået en stærk trup af danske spillere, og de sikrede da også syv point til kontoen. Udeholdet fra Virum var aldrig rigtig tæt på point, og må nok indstille sig på en tilværelse i den nederste del af tabellen. Hjemmeholdet synes at cruise mod slutspillet, og kan endda kaste et par stærke udenlandske kort ind om nødvendigt.
Resultater:
1. HS: Sebastian Grundtvig – Muslim Zaurbekov 62 60
2. HS: Nikolaj Katic – Frederik Nymann 63 63
3. HS: Maxim Landa – Mathias Olsen 16 63 10/3
4. HS: Yakup Uzunel – Hans Lindenberg Stentoft 63 75
1. HD: Grundtvig/Katic – Zaurbekov/Stentoft 63 64
2. HD: Landa/Artiom Caramalac – Olsen/Peter Christopher Raben 62 63
KFUM – KB 0-6
Resultatet lyver ikke, KB var klart bedst i gentagelsen af sidste sæsons finale. Men KFUM kunne sagtens have fået point med fra opgøret for holdets førstesingle havde syv matchpoints, da han førte med 9-2 i den afgørende MTB mod KBs Philip Hjorth, men den fik KBeren vendt helt på hovedet ved at vinde ni point i træk! KB var ikke i bedste opstilling, og fik lige op til kampen afbud fra Johannes Ingildsen. Det gav chancen til U18-spilleren Christian Grønfeldt-Sørensen som udnyttede muligheden til fulde og sikrede KB to point. KB er og bliver den klare topfavorit til titlen, men KFUM skal såmænd nok blive en del af medaljespillet, det har holdet kvalitet til.
Resultater:
1. HS: Filip Bergevi – Philip Hjorth 67 63 9/11
2. HS: Lukas Hellum-Lilleengen – Lewie Lane 26 26
3. HS: Christian Samuelsson – Benjamin Hannestad 76 46 4/10
4. HS: Oscar Broadbent Danielsen – Christian Grønfeldt-Sørensen 16 57
1. HD: Bergevi/Samuelsson – Hjorth/Grønfeldt-Sørensen 67 46
2. HD: Hellium-Lilleengen/Mikkel Paludan Müller – Lane/Hannestad 26 16
TC Odense – HIK 5-1
De fine takter fra sidste weekend fulgt TC Odense op med endnu en stærk præstation, da HIK blev sendt hjem med et klart nederlag. HIK-holdet var godt nok afbudsramt, men nederlaget kan blive dyrt, for holdet fra Hellerup, da der helst skal point på kontoen mod de andre hold i bunden af rækken; og der kom kun et enkelt, så medmindre HIK henter flere af højtplacerede spillere på klubranglisten ind på holdet, så er HIK et godt bud på en af nedrykkerne. TC Odense er slet ikke fri af en mulig nedrykning, men de to første kampe har vist at holdets bedste singler ikke er nemme at slå, så der er gode muligheder for at overleve i Elitedivisionen
Resultater:
1. HS: Martin Kraus – Andre Meinertz 62 60
2. HS: Adam Kozler – Albert Widell 61 64
3. HS: Lorenzo Panariti – Oscar Lundsfryd 61 62
4. HS: Marcel Nagy – Daniel Holtegaard 62 63
1. HD: Kraus/Kozler – Meinertz/Holtegaard 62 63
2. HD: Panariti/Nagy – Widell/Maciej Kiraga 57 75 5/10