Efter en uge med godt tennisspil, så er man nu nået frem til DM-finalerne i singlerækkerne. Og der er lagt op til spændende opgør.
Hos damerne mødes Karen Barbat, Birkerød og Mai Grage, KB; de to mødtes også for en uge siden i den internationale Futures-turnering på KB, og her vandt Mai, så mon ikke Karen er opsat på revanche.
Hos herrerne er det unge nye navne som har spillet sig frem, for her er den kun 17-årige Gentoftespiller Christian Sigsgaard oppe mod 22-årige Tobias Galskov fra Lyngby.
To spændende opgør om det danske mesterskab venter publikum i Helsingør kl. 11, hvor damerne spiller. Umiddelbart efter den kamp spiller herrernes finale.
Vi ses i Helsingør.