Det handler hverken om penge eller prestige, når Magnus Norman arbejder med akademiet Good to Great. Det handler om at levere noget tilbage til den sport, der gav ham så meget, og som det seneste årti nærmeste er forsvundet fra det svenske landkort.
Billedet er som taget ud af en historiebog og vil uden tvivl kunne få en tenniselskers hjerte til at smelte. Men der er ikke tale om en bog, det er en januardag i 2014 at jeg må stoppe op og lige betragte. Det er ellers ikke en velset ting at gøre, når man bevæger sig i spillernes hellige haller, restauranten, under Rod Laver Arena. Men når Stefan Edberg, Mats Willander, Jonas Bjørkman, Thomas Enqvist og Magnus Norman sidder og hyggesnakker ved et bord, så vækkes minder om mange store tennisstunder foran fjernsynsskærmen til live hos jeres skribent.
Det var dengang i 1980´erne, 90´erne og 00´erne, hvor det svenske sprog ikke kun blev snakket af en flok aldrende veteranspillere i restaurantens yderste hjørne. Det var dengang, hvor trænere og forbund valfartede til Sverige for at afkode, hvad det var der gjorde vores nordiske brødre i stand til nærmest på samlebånd at producere dygtige tennisspillere. Men gæsterne benyttede ikke blot lejligheden til at afkode, de tog også store dele af det svenske samlebånd med sig hjem.
Svenske trænere og tidligere topspillere blev tilbudt gyldne kontrakter for at give deres viden videre til talenter i andre lande. Dermed forsvandt en del af den DNA, der i generationer havde hjulpet svenskerne og gjort vejen til succes lidt kortere. Foreningskulturen og tanken om at hjælpe landsmænd lå svenskerne meget på sinde, men store kontrakter fra andre tennisforbund var trods alt for svære at takke nej til.
Magnus Norman var med i sidste generation af svenske spillere, der nød godt at samlebåndet. Sammen med spillere som Jonas Bjørkman og Thomas Enqvist blev han båret gennem systemet og hjulpet af Stefan Edberg og en stribe andre svenske topspillere. Det var derfor en naturlig forlængelse af svenskerens karriere at engagere sig som træner for Robin Søderling, da ketsjeren blev lagt på hylden. En alvorlig udgave af kyssesyge har de seneste sæsoner holdt den storservende svensker væk fra de internationale tennisarenaer. En sygdom der betød, at svensk tennis mistede deres eneste reelle topspiller, men også at Magnus Norman mistede sit arbejde.
[quote_box_center]”Robin kunne havde etableret sig som en reel udfordrer til The big four (Nadal, Djokovic, Murray og Federer red.), så vores arbejde var meget interessant og udfordrende. Men tabet af Robin gjorde det også tydeligt, hvordan vores arbejde i Sverige var udfordret af den stigende konkurrence og professionalisme i international tennis. Foreningskulturen vil vi som skandinaver altid have, men vil man gøre sig forhåbninger om succes i tennis i dag, må man i nogen grad glemme den. Allerede som ung teenager er det nødvendigt at leve som professionel, det gør de i alle de lande der i dag producerer spillere til verdenstoppen,” siger Magnus Norman.[/quote_box_center]
Efter at have ført Robin Søderling til to finaler i French Open ville det have været let og ligetil for svenskeren at pege fingre af det etablerede svenske system og dets mangler. Men at stå udenfor og fortælle folk i maskinrummet, hvilke fejl de begår, er ikke Magnus Normans kop the. Derfor greb han arbejdshandskerne og startede sammen med de tidligere tour-kollegaer Mikael Tilstrøm og Niklas Kulti akademiet ”From Good to Great”.
[quote_box_center]”Det er vigtigt for mig at understrege, at vores projekt ikke er en rival til klubber og forbund, vi ser os som et supplement. Der er i dag ikke en vej til toppen i tennis, vi er blot interesserede i at skabe et miljø i svensk og skandinavisk tennis, hvor vi igen kan producere spillere, der kan nå toppen. Forskellen på os og det etablerede system er, at vi kun fokuserer på elite. Det koster mange penge, og kan kun lade sig gøre fordi det svenske erhvervsliv har engageret sig i projektet,” fortæller Magnus Norman.[/quote_box_center]
I øjeblikket har akademiet 40 spillere, hvoraf 20 har modtaget et schollarship, hvilket betyder de ikke betaler den reele pris for den træning de modtager. De tidligere topspillere har alle været omkring civile jobs, hvilket har været medvirkende faktor til, at akademiet ifølge tennisavisens oplysninger har 10 millioner sponsorkroner årligt i ryggen.
Økonomisk incitament?
I januar kunne Magnus Norman spottes i boksen hos Stanislas Wawrinka, da schweizeren sensationelt sikrede sig sejren ved Australian Open. Iført Good To Great-tøj kunne svenskeren næppe ønske sig en bedre reklame. Han understreger, at hans engagement med schweizeren er et sideprojekt, og at Wawrinka som sådan ikke er en fast del af akademiet. Men opmærksomheden har betydet øget interesse for Normans akademi, hvilket igen har sat skub i tankerne om, hvad man egentlig vil med projektet.
[quote_box_center]”Vi afviser dagligt spillere, da det ikke er kvantiteten men kvaliteten der er i fokus hos os. Det kan vi tillade os, fordi vi har gode erhverspartnere med os. Vi kommer aldrig til at tage mere end 80 spillere ind på vores akademi, da vi mener det er max for at kunne have en høj kvalitet i al træning,” siger Magnus Norman.[/quote_box_center]
I øjeblikket er det primært svenske talenter, der træner på akademiet. Men et samarbejde med det finske forbund har set dagens lys, hvilket betyder finske spillere kan få glæde og gavn af de faste rammer akademiet tilbyder. Rammer der bliver endnu mere faste, når man efter planen åbner et helt nyt og selvdrevet tenniscenter i slutningen af 2015. De finske spillere indgår også på de teams Good to Great sender ud i verden til turneringer. Og står det til Norman, så kunne danske spillere på sigt også finde vej til de rejseteams, der er nærmest nødvendige at være en del af, særligt for skandinaver, der ellers har for vane at gå døde i det ensomme liv på touren.
[quote_box_center]”I Australien rejste Kenneth Carlsen med en dansk drengespiller og hjalp ham. Jeg kunne se oplagte synergieffekter, ved at vi kunne tilbyde gode træningsmuligheder for de bedste danske spillere og reducerede rejseudgifter til trænere, ved at indgå et form for samarbejde. Tanken er ikke fremmed, da Kenneth spillede på touren, var han ofte en del af det svenske fællesskab, så det ville give god mening at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser,” slutter Magnus Norman.[/quote_box_center]
Dansk Tennis Forbund er ikke afvisende overfor et samarbejde med Magnus Norman og hans akademi. Men ifølge direktør Sune Irgens Alenkær er der ikke i de nuværende planer for elitesatsningen i forbundet tænkt samarbejde med et akademi ind.
