Tennisavisens artikelserie om udfordringerne med overengagerede forældre er en af årsagerne til at Dansk Tennis Forbund har udarbejdet en skrivelse til nøglepersoner i medlemsklubberne. I denne skitserer man muligheden for at formene forældre adgang til tennisbanerne, når deres børn er i aktion.
DTF tager forældreinvolvering seriøs
Toptræner Nils Trier mærkede tendensen med stigende pres på trænerrollen. Trier stod i foråret frem og fortalte i Tennisavisen, hvorfor han har reduceret sit engagement i tennissporten til et minimum. En historie der efterfølgende er blevet debatteret i det danske tennismiljø med mange engagerede holdninger fra forskellige parter. Den debat har Dansk Tennis Forbund også bemærket, hvilket, krydret med en række uheldige episoder ved turneringer, har fået forbundet til at agere i forhold til udfordringen med forældreinvolvering.
“Forældrerollen i tennis – udfordringer og muligheder”
I en skrivelse sendt til nøglepersoner i de danske tennisklubber under overskriften ”Forældrerollen i tennis – udfordringer og muligheder” skitserer DTF de udfordringer man i øjeblikket ser i den danske tennisverden omkring forældrerollen.
I sidste nummer af Tennisavisen kunne man læse juniorlandstræner Jens Anker Andersens tanker omkring, hvordan forældre skal opfattes som en ressource snarere end en hæmmende faktor i en tennisspillers karriere.
Anker Andersen var dog også ærlig omkring, at forældrerollen indeholder indbyggede faldgrupper, hvis den ikke forvaltes optimalt. Hvad er optimalt så, når det kommer til at hjælpe ens børn til succes? I skrivelsen forsøger DTF at sætte ord på, hvad der IKKE er optimalt ud fra de hændelser man de senere år har registreret.
[quote_box_center]”Fælles for episoderne er, at en eller flere forældre involverer sig i en situation på deres barns vegne, hvor forældrene enten ikke bør være indblandet, eller hvor indblandingen har en skadelig virkning på miljøet omkring barnet. Ud over at forebygge disse episoder er DTF interesseret i at give klubberne redskaberne til at udnytte forældrenes engagement optimalt,” skriver DTF.[/quote_box_center]
Tankerne fra DTF i skrivelsen kommer ud fra de episoder man har fået indberetninger om. Der findes ikke empiri på området. Hos forbundet ønsker man dog ikke at vente med at agere på udfordringen til en sådan foreligger.
Udfordringerne er åbenlyse, hvilket gør handling til en nødvendighed. Forbundet frygter nemlig, at den uhensigtsmæssige opførsel vil skade ikke bare den enkelte kamp, men tennissporten generelt.
Oplever velfungerende tennisspillere og forældre denne slags episoder kan det gøre de mister lysten til at udøve og engagere sig i sporten. Eskalerer problemerne med episoder i forbindelse med turneringer kan det risikere at danne præcedens. At uhensigtsmæssig opførsel med tiden vil blive opfattet som legitimt.
Uddannelse til forældrene en nødvendighed
For en forælder kan det at sende junior til træning i sig selv være en stor udfordring. Hvad skal der i tennistasken, hvordan skal barnet forberede sig før træningen? Den slags spørgsmål bliver der kun flere af, når den i weekenden står på kamp. Alle de spørgsmål kan man som forældre finde svar på ved at spørge mere rutinerede forældre, eller tage kontakt til træneren.
Det der ikke på samme måde kan findes svar på er hvilket engagement man som far eller mor må udvise, når arvingen kæmper om ranglistepoint på tennisbanen. For kigger man rundt til en ganske almindelig dansk juniorturnering, så er der ikke to ens måder at agere forældre på.
Hovedparten har forstået budskabet om ikke at involvere sig i kampene, men en stadig større gruppe udfordrer denne uskrevne skik. Det er med til at rykke grænserne for, hvad der er acceptabelt, hvilket igen kan få konsekvenser i form af konflikter og i yderste konsekvens, vold i forbindelse med tennisturneringer.
Samme udfordring finder sted i forbindelse med træning, hvor en forælder uden forståelse eller fortid i tennisverdenen presser på for at få fokus på eget barn. Hermed skabes ikke blot en underminering af træneres planlægning, men også en direkte konflikt til de øvrige forældre, hvis børn dette vil have konsekvens for.
Samme mønster ses i bestyrelsesarbejdet, hvor forældre alt for ofte kun engagerer sig for at skabe bedre vilkår for egne børn. Det burde i højere grad være et engagement drevet af at skabe bedre vilkår for klubben som helhed, men denne engagementsform er desværre stærkt vigende i dansk tennis.
Struktur, kultur og uddannelse
Ønsket med skrivelsen er at få input fra nøglepersoner i tennismiljøet til et videre arbejde med nye retningslinjer. Disse input er af vital betydning, da der som tidligere beskrevet ikke foreligger empiri på området. Ved at sammenligne sig med andre specialforbund bemærkes det dog hurtigt, at tennis langtfra er eneste sportsgren, hvor forældreinvolvering er en udfordring.
I modsætning til holdsport som håndbold og fodbold vil det i tennis nok oftere træde tydeligt i karakter, da far eller mor som så godt som altid er med på sidelinjen på grund af logistiske udfordringer.
DTF kaster tre løsningsforslag op i luften, hvor man kigger på, hvad der kan gøres for at skabe bedre rammer for ungdomstennis i Danmark.
Strukturelle ændringer i form af retningslinjer for, hvordan forældre må færdes under turneringer. I yderste potens en turneringsform, hvor forældre er forment adgang til anlæg, når børnene spiller kamp. Dette vil i høj grad udfordre børnene, men måske også hurtigt give trænerne en indikator om, hvem der er engagerede, og hvem der i højere grad bliver ført frem af forældrene.
Fair-play beskrives oftest som et fænomen, der foregår på selve banen. Det kunne dog i lige så høj grad fungere blandt forældrene. For at skabe en forståelse af, hvordan man agerer som forældre er uddannelse et vigtigt sidste element, mener DTF.
Uddannelse af såvel turneringsledere og trænere i konflikthåndtering er af vital betydning, da problemet ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Samtidig med denne foregår, er det også vigtigt at sætte krav til forældrene om uddannelse i at være forældre til turneringsaktive børn.
