Det er dejligt når unge tennisspiller tør tage chancen og spille turneringer i udlandet selvom de på forhånd ikke levnes mange chancer. Ikke fordi de ikke er dygtige, men tennis er en uhyggelig smal sport og der skal meget hårdt arbejde til at slå igennem.

Selv i en $15.000 future som den i Bath, England er den modstand en spiller som Oscar René Jeppesen kommer ud for på et meget højt niveau.

Men han gør det altså godt i kvalifikationen indtil videre. I anden runde vandt han over Kieran Macarty med de ret klare cifre 6-3,6-2. Virkelig imponerende af den danske juniorspiller.

I kvalifikationsfinalen kommer René virkelig på hårdt arbejde idet han møder den topseedede i kvalifikationsturneringen, Michael Grant, USA der er nr. 1091 på verdensranglisten, hvor René Jeppesen endnu ikke er placeret. Man tør ikke tro på en overraskelse mere fra den unge dansker, men man har da lov at håbe.

Forrige artikelATP Challenger Knoxville: Løchte overvinder brasilianer – igen
Næste artikelITF Bath, England: Stærkt spil af Oscar René Jeppesen trods nederlag
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.