Kerber satte igen føringer over styr
Tjekkiet havde på 1. dagen ved Fed Cup finalen sikret sig en 2-0 føring, og dermed et godt udgangspunkt før de 3 sidste kampe, da Angelique Kerber tabte nøglekampen mod Lucie Safarova efter at have misbrugt sætbold i 1. sæt og sat en afgørende føring over styr i 2. sæt.
Derfor kunne no. 4 Petra Kvitova med sejr over no. 10 Angelique Kerber i søndagens første kamp afgøre finalen.
Kerber holdt liv i tyskernes spinkle håb, da hun førte 5-2 i 1. sæt, men Kvitova kom tilbage og fik udlignet til 5-5. Efter at Kerber havde misbrugt 6 sætbolde, vandt Kvitova sættet 7-5 i tie-break.
I 2. sæt førte Kvitova 3-0, men Kerber fik brudt tilbage til 3-3 og vandt siden sættet 6-4.
I 3. sæt førte Kerber 4-1, men herefter vandt hun ikke flere partier, så Kvitova vandt kampen 7-6(5), 4-6, 6-4, og dermed havde Tjekkiet sikret sig sejren i Fed Cup Finalen.
Sidste single ikke gennemført
Da Fed Cup finalen således var afgjort, blev den sidste single mellem no. 17 Lucie Safarova og no. 14 Andrea Petkovic ikke gennemført.
I doublen fik Tyskerne pyntet på resultatet, da Julia Goerges/Sabine Lisicki vandt over Andrea Hlavackova/Lucie Hradecka 6-4, 6-3.
.@Petra_Kvitova leads Czech Republic to 3rd @FedCup title in 4 years–> http://t.co/dtbXHUDXmO #FedCup #tennis pic.twitter.com/VlnPqzq2nH
— WTA (@WTA) 9. november 2014