I $50.000 challenger turneringen i Champaign, USA spiller Frederik Løchte Nielsen på ny forrygende tennis og slår Peter Korebko, Tyskland (verdens nr. 246) med 6-3,3-6,6-3.
Frederik (verdens nr. 472) sætter sig egentlig på kampen fra start af. Han er den aggresive og er spilstyrende og der var absolut intet mærkeligt i at det endte 6-3 i første sæt.
I andet sæt har Frederik igen førertrøjen og indtil 3-3 er der intet der tyder på at kampen skal ud i tre sæt. En række meget tætte partier ender med at tyskeren tager sættet 6-3. Det ern række fejl fra Frederik der sætter tyskeren igang. Spilstyrende som Frederik er, spiller han i slutningen af 2. sæt lidt utålmodigt. Det er fuldt forståeligt at når man er ovenpå, vil man have det afgjort, men det resulterede i nogle fejl, som Korebko klogt udnyttede.
I tredje sæt virkede det tværtom som om at Korebko var lidt ovenpå, men Frederik holdt godt fast i egne servepartier. Ved 3-2 til Frederik skulle Korebko serve og Frederik fandt storspillet i det parti og han brød på en af kampens flotteste dueller. Og ved 4-2 så Frederik sig ikke mere tilbage og tog sættet 6-3.
Frederiks insats i Champaign har foreløbig givet 18 ATP points til verdensranglisten. Og det vil allerede her give ham en væsentlig fremgang. Men der er måske endnu mere i det danske tennises. I kvartfinalen skal Løchte møde vinderen af opgøret mellem Denis Kudla, USA og Jared Hiltzik ligeledes USA