Det kan måske undre at Davis Cup finalen der spilles i denne weekend er Roger Federer’s første nogende. Ikke desto mindre er det tilfældet. Der er flere der endda snakker om at en Davis Cup sejr til Schweiz kan gøre Federer’s karriere komplet.
Finalen mellem Scweiz og Frankrig starter idag kl. 14.00 og den kan ses på kanal 8 og CMore Tennis. Schweiz stiller udover Roger Federer med Stan Wawrinka, der i år har imponeret blandt andet med sin første Grand Slam titel i Australian Open. Så Schweiz stiller med nr. 2 og 4 på verdensranglisten og må der med betegnes som klare favoritter, selvom matchen spilles i Lille, Frankrig.
Frankrig stiller også med et stærkt hold. Jo-Wilfred Tsonga er nr. 12 i verden og Gael Monfils er nr. 19. Det er virkelig to spillere som på dagen kan slå de allerstørste og da de er på hjemmebane, så er muligheden der. Kampen spilles på det imponerende Stade Pierre Mauroy i Lille. Det har kapacitet til 50.000, hvilket er enormt i tennis sammenhæng. Den hidtidige rekord til en tenniskamp i det hele taget er 27.200. Og da der er solgt 27.000 billetter er man meget tæt på en ny rekord. At kampen spilles på dette stadion skyldes naturligvis at der er et tag der kan dække om nødvendigt.
Udover de 4 spillere vi har nævnt stiller Schweiz med Marco Chiudinelli og Michael Lammer og Frankrig stiller med Julien Benneteau og Richard Gasquet.
God fornøjelse!