Roger Federer drømmer om en Davis Cup triumf. Men drømmen led et lille knæk her til aften ved Davis Cup finalen der spilles i Lille, Frankrig.

I aftenens anden single mellem Roger Federer og Gael Monfils virkede det af og til som om der kun var en spiller på banen. Monfils vandt 6-1,6-4,6-3. Sejren var både klar og fortjent.

Der er mange der har spekuleret i at Roger Federer skulle være hæmmet af den dårlige ryg som og plagede ham ved ATP finalerne i sidst uge i London.

Det kunne også godt se sådan ud af og til. Men det skal ikke tage noget fra Monfils’ sejr der bar præg af at Monfils simpelthen ville det mere.

Sejren til Monfils betyder at opgøret formentlig bliver langt mere spændende end først antaget.

Imorgen står den på double og præcis hvem der skal spille bliver spændende. Hvem stiller Schweiz med. Det ser vi imorgen. Meget kunne nemlig tyde på at doublen bliver afgørende. Kampen sendes forskudt på kanal 8 og direkte på CMore Tennis.

Forrige artikelDavis Cup Finale: Drømmetennis fra Wawrinka sikrer Schweiz 1-0
Næste artikelITF Junior Stavanger: Danske juniorer i double finaler
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.