Det blen en stor dansk dag i Tunesien idag, i hvert fald hvis talen falder på tennis. I $10.000 ITF future turneringen i Sousse, Tunesien spillede Simon Friis Søndergaard og Frederik Ørvad sig videre til hovedturneringen.
Simon Friis Søndergaard mødte Arthur Mitard, Frankrig og vandt med de overbevisende cifre 6-3,6-1. Simon fortæller fra Tunesien: “Jeg vandt 63 61 over en franskmand, jeg gik ind fra start og tog initiativet og lod ham aldrig komme med ind i kampen. Jeg er meget positiv frem mod 1 runde som jeg spiller i morgen tirsdag. Jeg skal op i mod Artur Completo (ATP 1292) fra Portugal som også er videre fra kvallen.”
Frederik Ørvad mødte sin landsmand, Frederik Schoop Nymann. Ørvad vandt 6-7(8),7-5,6-0.
Endelig måtte Oscar René Jeppesen trods en fin indsats indkassere et nederlag til Loic Perret, Schweiz der var 2. seedet i kvalifikationen som nr. 1116 i verden, Hvor Oscar ikke er registreret – endnu. En lille pudsighed omkring Perret er at hans træner hedder Jonathan Wawrinka. Det er Stan Wawrinkas storebroder.