Ikke overraskende så blev Caroline i eftermiddag kåret til Årets Tennisspiller.
Efter en famlende sæsonstart, så fik Caroline styr på spillet og leverede mange flotte resultater; det hele kulminerede med finalepladsen ved US Open og en fantastisk flot indsats ved den afsluttende turnering i Singapore. Caroline endte året som nr. 8 på verdensranglisten
Titlen som årets Tennisspiller har Caroline nu vundet hele syv gange.
Da Caroline spiller med i IPTL turneringen, så kunne hun ikke selv møde frem og tage mod blomster og anerkendelse – Carolines bror Patrick tog imod hædersbevisningen på sin søsters vegne.
Øvrige hædersbevisninger:
Årets Juniorspiller: Simon Friis Søndergaard, KB
Årets SEB Juniortræner: Mogens Friis, HIK
Einer Ulrichs Fonds legat: Johannes Ingildsen, KB
Jan Leschlys Legat, Mai Grage, KB
Årets Tennisklub: Fruens Bøge Tennisklub
Mogens Pagh Pokalen: KB