I $10.000 ITF future turneringen i Sousse, Tunesien viste Simon Friis Søndergaard endnu en gang stor styrke omend det ikke førte til sejr.
I 2. runde stod Simon overfor Joao Domingues, Portugal seedet 8 og nr. 596 på verdensranglisten og der blev kamp om det. Portugiseren vandt 7-6(4),4-6,6-1.
Ærefulde nederlag kan ikke bruges til noget, er der nogen der vil sige. Og dog. Simon Friis Søndergaard, Frederik Ørvad, Frederik Nymann og Oscar René Jeppesen har vist hvor tæt de er på det niveau der kan give dem en plads på verdensranglisten. Og turen i Tunesien har også vist hvor betydningsfuldt det er at vores meget kompetente landstræner af og til rejser med de store talenter for at hjælpe dem. Lad os håbe at Kenneth Carlsen også i den kommende år får mulighed for at tage med vores talenter ud på deres vanskelige rejse mod tennistoppen.