Ugens danske begivenhed har uden tvivl været TE turneringen i Birkerød for U 16 spillere. TE turneringer giver spillerne mulighed for deres første møde med international tennis. Og det er meget vigtigt for dansk tennis at der er klubber der vil arrangere også den slags turneringer på dansk grund.
Og der var flere gode danske resultater. Det mest iøjnefaldende var at Nikolaj Katic (billedet) snuppede titlen i drengesingle ved at slå Steve Mundt, Tyskland med 7-5,6-4. Sean Zachary Ellingsen nåede i samme række semifinalen.
Hos pigerne nåede Hannah Viller Møller semifinalen efter en flot indsats. Endelig vandt Troels Andersen og Romeo Midtgaard Jivraj doublerækken for drenge.
Alle resultater med dansk islæt vil man kunne finde i forum i løbet af søndagen.