ATP finalen i Brisbane, Australien blev en milepæl for Roger Federer, Schweiz. Ikke blot vandt Federer titlen, men han vandt kamp nr. 1000 der foruden. Det er turneringssejr nr. 83 efter at den legendariske 33-årige schweizer har deltager i 125 finaler på ATP eller Grand Slam niveau.
Det blev ikke uden kamp, for hans Milos Raonic, Canada overlod ikke uden videre hæderen og æren til Federer.
Første sæt gik Federer med 6-4. Her havde Federer tilsyneladende fuld kontrol over kampen. Men i andet sæt løftede Raonic sit spil og sættet endte i tiebreak hvor Raonic spillede intet mindre end vidunderlig tennis og tiebreaken gik til canadieren med 7-2.
Raonic fortsatte sit flotte spil, men nu var Federer der løftede sit spil et hak højere. I sidste ende kunne den 1,96 m høje canadier ikke modstå Federer. 6-4 til Federer. Roger Federer servede 21 esser igennem kampen mod Raonics 14. At Raonic ikke lavede flere esser skyldtes mere Federer’s uhyggeligt gode servereturneringer end at Roanic servede dårligt.
Men en flot kamp med to spillere i storform. De må begge være blandt favoritterne til titlen i Australian Open.