I $15.000 future turneringen i Long Beach, USA er Frederik Løchte Nielsen endnu engang startet godt. Han er nemlig videre i både single og double.
I single slog Frederik Martin Redlicki, USA (verdens nr. 984) med 6-4,6-4. Næste modstander er vinderen af kampen mellem Philip Ørnø og Mackenzie McDonald, USA. Så det kan faktisk ende med et danskeropgør.
I double spiller Frederik også i denne uge sammen med James Cluskey, Irland. De slog Jung/Nguyen, USA med 6-2,6-4.