Så er denne turnering ved at være i mål og i morgen er det semifinaledag

Torsdag, 15 january, 2015

Ken Rosewall Arena
17:30 – Karolina Pliskova (CZE) V [5] Angelique Kerber (GER) 63 62
19:00 – Tsvetana Pironkova (BUL) V [2] Petra Kvitova (CZE) 57 16

Grand Stand

15:30 – [1] Raquel Kops-Jones / Abigail Spears (USA / USA) V Timea Babos / Kristina Mladenovic (HUN / FRA) 67 76 10-8
17:30 – Kimiko Date-Krumm / Karolina Pliskova (JPN / CZE) V Bethanie Mattek-Sands / Sania Mirza (USA / IND)  26 16

Her lidt om Pironkova – Kvitova kampen:

Sidste års vinder i Sydney Pironkova fra Bulgarien og Tjekken Kvitova mødtes i den ene af torsdagens semifinaler.  Det er lidt fantastisk at Sydney arrangørerne ikke kunne tildele Pironkova et wildcard som en anerkendelse af sidste års vinder, så hun ikke skulle igennem kvalifikationen, men sådan skulle det ikke være. Kvitova lagde ud med at tabe sit serve parti, og det er ikke usædvanligt at Kvitova skal igennem flere faser som i en rutsjebane. Der var under det meste af første sæt en ekstra “person” der blandede sig højlydt i spillet til stor morskab for tilskuerne, og spillerne lod til at vænne sig til den fugl, som det var, der kommenterede mange slag med en speciel skræppende lyd i forskellige niveauer. Nå men Australien har mange specielle dyr, så hvorfor ikke en tennisinteresseret fugl.  Første sæt udviklede sig derefter til at begge spillere holdt deres serv og først i sidste parti ved stillingen 65 til Kvitova lykkedes det for tjekken at bryde igen til 75.
Andet sæt var helt i Kvitovas vold og hurtigt kom hun på 30 ved godt og sikkert spil med godt forhånds- og baghåndsspil. Pironkova fik sit andet serve parti og var på banen igen, men Petra Kvitova havde sit “killer”spil fremme og vandt sit serveparti rent for tredje gang i sættet og det så mere og mere ud til en ren tjekkisk finale i morgen og efter endnu et serve gennembrud kunne Kvitova serve kampen hjem med 61 i andet sæt. Kvitova er på vej til storspil før sin sæson, og det er vel ikke så galt. Så må vi se hvem der bliver “checkmate” i morgen (kunne ikke stå for den) 😉 Her lidt statistik fra kampen:

 

Caroline er i fuld gang med at forberede sig til Australian Open der begynder i næste uge – her et par billeder fra træningen:

Forrige artikelITF Long Beach: Løchte videre i både single og double
Næste artikelTV-kampe torsdag: Nu også kampe fra Sydney på Canal8 Sport
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.