Der var ikke lodtræknings held for de to danskere, Simon Friis Søndergaard og Oscar René Jeppesen i $10.000 future turneringen i Kantaoui, Tunesien.
De trak simpelthen det topseedede spanske par, Granollers Pujol/Roca Batalla. Det spanske par levede op til favoritværdigheden og slog de to unge danskere med 6-3,7-5.
Som cifrene antyder blev det danske par bestemt ikke nedspillet. Tværtimod er der nu en indikation af at de kan være med når det gælder. Så der er grund til at glæde sig til næste uges $10.000 future i Tunesien, hvor både Oscar René Jeppesen og Simon Friis Søndergaard deltager hos herrerne. Desuden deltager Julie Noe, Frederikke Svarre og Martine Ditlev i kvindernes $10.000 future samme sted.