Ved ITF turneringen i El Kantaoui, Tunisia er Julie Noe klar til kvalfinalen. Martine Ditlev spiller søndag. Frederikke Svarre og Oscar Rene Jeppsen tabte i 1. runde af kvalen

For 2. uge i træk har Julie Noe kvalificeret sig til kvalfinalen ved en $10.000 ITF turnering i El Kantaoui i Tunisia.
I sidste uge blev det til 2 sejre, da hun først vandt over Louise Lampla (FRA) 6-4, 7-6(4) og derefter over 16. seedede (785) Tamari Chalaganidze (GEO) 6-1, 6-3, inden hun tabte i kvalfinalen 1-6, 3-6 til 6. seedede (785) Francesca Palmigiano (ITA).

Foto: Sportsfotograf.com
Foto: Sportsfotograf.com

I denne uge blev det også til sejr i 1. kvalrunde, da Julie vandt over 9. seedede (1203) Eden D’Oliveira (RSA) 6-4, 6-2.
I modsætning til sidste uge giver sejr i 1. kvalrunde adgang til kvalfinalen, hvor Julie møder 8. seedede (1203) Sari Baba (JPN).

Frederikke Svarre var også med i kvalifikationen, hvor hun tabte 3-6, 1-6 til netop Sari Baba, så Julie får chancen for at revanchere dette nederlag.

Også Martine Ditlev deltager i kvalifikationen, hvor hun spiller 1. runde søndag kl. 1030 mod Rika Yamamoto (JPN).

martine ditlev
Foto: Sportsfotograf.com.

Hos herrerne tabte Oscar Rene Jeppesen 1. kvalrunde i en jævnbyrdig kamp mod (2132) Antoine-Michel Alexeev (SUI), som vandt med 3-6, 6-3, 6-3.

Tennisspilleren Oscar Jeppesen
Foto: Sportsfotograf.com.

Simon Friis Søndergaard var også tilmeldt kvalifikationen, men han er udgået inden den første kamp, idet han har fået influenza og rejser hjem alene mandag morgen.

Michael Mortensen er ifølge Tennisavisens oplysninger ankommet til turneringen, hvor han forbliver indtil “last man standing”.

Forrige artikelITF Junior Copenhagen: Danskere på banen i alle kampe i 1. kvalrunde
Næste artikelATP: Finalerne fra Quito og Monpellier på TV
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.