Der blev skrevet lidt tennishistorie da finalen i ATP turneringen blev afviklet. Finalen stod mellem Feliciano Lopez, Spanien, topseedet og klar favorit mod 34-årige Victor Estrella Burgos, Den Dominikanske Republik.

Det blev den undertippede dominikaner der vandt. Det var i sig selv en overraskelse. Men ydermere er det første gang en så “gammel” spiller vinder en finale for første gang i karrieren. Ældre spillere har naturligvis vundet titler, men så har detikke været første gang. Burgos vandt med cifrene 6-2,6-7(5),7-6(5).

I franske Montpellier vandt Richard Gasquet, Frankrig over Jerzy Janowicz, Polen. Det blev en ret kort affære, da det var klart fra kampens start at Janowicz var syg. Ved 3-0 til Gasquet gav han op.

Endelig vandt Guillermo Garcia-Lopez, Spanien over Andreas Seppi, Itlien i finalen ved PBZ Zagreb Indoors i Kroatien . Han vandt med cifrene 7-6(4),6-3.

Forrige artikelITF Junior Copenhagen: 2 fra kval til hovedturnering med 16 danskere
Næste artikelITF Tyrkiet: Mohamed Shabib i hovedturneringen for fuld udblæsning
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.