Finalen ved €1.600.855 ATP turneringen blev en seværdig kamp mellem to af de formstærke spillere lige nu, Stan Wawrinka, Schweiz og Tomas Berdych, Tjekkiet.

Men det endte med sejr til Stan Wawrinka, der spillede vidunderligt i perioder. Det var nu ellers Berdych der åbnede finalen. Med aggressiv pågående tennis vandt han første sæt 6-4.

Indtil midten af andet sæt virkede det faktisk som om Berdych havde fuld kontrol med kampen. Men ved 3-3 ændrede kampen fuldstændig karakter. Wawrinkas enhånds baghånd begyndte at producere det ene vinderslag efter det andet. Berdych kunne ikke holde sine sidste to partier i sættet og Wawrinka tog sættet 6-3.

Wawrinka tromlede videre i tredje sæt og lod slet ikke Berdych få ro. Han kom foran 4-1, men så var der et kort koncentrationssvigt fra schweizeren og Berdych fik reduceret til 3-4, dog stadig et break bagud. Wawrinka øgede til 5-3 og havde matchpoint i Berdychs serv. Berdych kæmpede som besat og holdt sit serveparti. Men så var held og kræfter også opbrugt. Wawrinka servede kampen sikkert hjem.

Det Wawrinkas anden turneringssejr i år. Han vandt også turneringen i Chennai tidligere på året.

Forrige artikelWTA: Dubai Championship – mandagens spilleplan + resultater
Næste artikelITF Junior Grade 4 Gjovik: Emilie Hansen tabte i Kval-finalen, 4 piger i Main Draw
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.