Tirsdagens 1. runde kampe forløb nogenlunde som forventet, dog med en væsentlig undtagelse, da den undertippede kval-spiller Alexandra Dulgheru med sejr over Alize Cornet sikrede sig adgang til at møde Caroline Wozniacki i 2. runde
Det forventede revanche-opgør mellem Alize Cornet og Caroline Wozniacki i 2. runde ved WTA Premier turneringen Qatar Total Open i Doha bliver alligevel ikke til noget.
Det sørgede ranglistens no. 97 Alexandra Dulgheru (ROU) for, da hun i en marathon kamp på ca. 2½ time vandt 6-4, 3-6, 6-1 over no. 19 Alize Cornet (FRA).
Dulgheru er en af de mange dygtige spillere, som uge efter uge ofte spiller kval-kampe for at komme med i hovedturneringen i de forskellige WTA turneringer, ofte uden at det for alvor lykkes.
I indeværende sæson har Dulgheru tabt 1. runde i Schenzhen, kvalfinalen i Sydney, 1. runde ved Australian Open og kvalfinalen i Dubai.
Når det så endelig lykkes både at spille sig igennem kvalifikationen med 3 sejre på stribe og derefter vinde 1. runde i hovedturneringen over en af de etablerede stjerner, som Cornet må henregnes som, er det helt forståeligt, at begejstringen får frit løb, hvilket gav sig udtryk ved, at Dulgheru efter at have sagt tak for kampen, skriver en sejrs-hilsen til sin mama på camera-linsen, og derefter spurter hen til sin lejr og de mange rumænske fans, som havde bakket hende op gennem hele kampen.
Big thumbs up from Alexandra #Dulgheru after her win over #Cornet. #tennis #QatarTotalOpen pic.twitter.com/Pvb3tLvLH6
— TennisTV (@TennisTV) 24. februar 2015
Efter reaktionen at dømme kunne man få det indtryk, at Dulgheru lige havde vundet en Grand Slam finale.
Reaktionen er dog en god illustration af, hvor meget det betyder for de fabelagtigt dygtige spillere, som sjældent opnår de helt store sejre i WTA sammenhæng, når de foran deres egne fans og millioner af TV-seere endelig lykkes med at besejre en af de store stjerner.
Dulgheru sagde efter kampen, at hun også havde været glad, hvis hun havde tabt, fordi hun var tilfreds med sit eget spil, og at hun derfor nød hun at være på banen.
Mobbed! #Dulgheru dives into the fans after her win over #Cornet. #tennis #QatarTotalOpen pic.twitter.com/lmwfUA728F
— TennisTV (@TennisTV) 24. februar 2015
En sidegevinst for Dulgheru bliver, at hun onsdag igen kommer til at optræde på Centre Court, hvor hun i 2. runde møder en af de aller største stjerner Caroline Wozniacki, som var oversidder i 1. runde.
Dulgheru kan gå ind til denne kamp med samme indstilling som mod Cornet, og igen nyde at være i denne situation, som for Caroline er hverdagskost og næsten ren rutine.
Selvom Dulgheru igen leverer en pragt-præstation, vil det være en stor sensation, hvis Caroline ikke vinder kampen, som hun forventes at være i stand til at køre hjem.
Tirsdagens øvrige resultater
(21) Jelena Jankovic (SRB) vs. (LL) (76) Saisai Zheng (CHN) 6-0, 6-2
(18) Karolina Pliskova (CZE) vs. (Q) Stefanie Voegele (SUI) 7-6(4), 6-4
(33) Zarina Diyas (KAZ) vs. (WC) (130) Ons Jebeur (TUN) 6-3, 6-2
[6] (10) Andrea Petkovic (GER) vs. (Q) Kirsten Flipkens (BEL) 6-7(5), 6-3, 6-2
(26) Elina Svitolina (UKR) vs. (Q) (111) Daria Gavrilova (RUS) 6-4, 5-7, 6-
Spilletider for onsdagens 1/8-finaler
Onsdag afvikles 2. runde, hvor de 4 øverst seedede, som var oversiddere i 1. runde, træder ind i turneringen.
Følgende kampe afvikles på Centre Court, og kan følges på TV3 Sport 2 fra kl. 1330.
(14) Flavia Pennetta (ITA) vs. [4] (8) Agnieszka Radwanska (POL)
[1] Petra Kvitova (CZE) vs. (21) Jelena Jankovic (SRB)
(Q) (97) Alexandra Dulgheru (ROU) vs. (WC) [3] (5) Caroline Wozniacki (DEN)
(WC) (50) Victoria Azarenka (BLR) vs. (26) Elina Svitolina (UKR) – tidligst 1800
Kampene kan desuden følges på Tennistv.com, som også dækker kampene på Court 1 fra kl. 1330
[5] (9) Ekaterina Makarova (RUS) vs. (15) Lucie Safarova (CZE)
(33) Zarina Diyas (KAZ) vs. [6] (10) Andrea Petkovic (GER)
(18) Karolina Pliskova (CZE) vs. [9] (13) Carla Suárez Navarro (ESP)
En enkelt kamp fra 1/8-finalen afvikles tirsdag aften [7] (11) Venus Williams (USA) vs. (22) Barbora Zahlavova Strycova (CZE). Venus vandt 1. sæt 7-5, men det endelige resultat følger i næste opdatering fra turneringen.