Det kan godt være at spillere som Borna Coric, Kroatien venter på at indtage den store tennisscene. Og det skal som nok komme, bare ikke endnu.
Ved ATP turneringen i Dubai stod netop Borna Coric overfor en af de “gamle” mestre, Roger Federer, Schweiz.
Og det blev en tennislektion Federer gav sin 15 år yngre modstander. I første sæt kom Federer hurtigt foran 3-1. Minsandten om ikke Coric brød tilbage. Og nu steg forventningerne til en spændende match. Tja, det blev altså bare Coric’s næstsidste parti i hele kampen. Den endte 6-2,6-1 i Federer’s favør og varede 57 minutter. Men Federer er altså også svær, når han spiller bolde som denne:
Og finale modstanderen for Federer bliver ikke uventet verdens nr. 1, Novak Djokovic, Serbien. Djokovic slog Tomas Berdych, Tjekkiet med 6-0,5-7,6-4.
Djokovic spillede perfekt tennis i første sæt. Berdych fik minimeret et hav af uprovokerede fejl i andet sæt og tog det 7-5. Men i sidste ende er Djokovic en spiller der lige skruer lidt op for gassen og så hægter sin modstander af.
Det er verdens nr. 1 og 2 der mødes i finalen. Uha!