Det er efter seneste artikel om sammenfaldet mellem DM-senior og Davis Cup-kampen mod Rusland lykkedes at få en kommentar fra direktør i Dansk Tennis Forbund, Sune Irgens Alenkær.
[quote_box_center]”Da vi i september sidste år modtager datoerne for Davis Cup i 2015 har vi længe lagt vores kalender for nationale events i hele 2015. Det er et stort ønske fra klubberne at dette sker i god tid, da de skal planlægge alt fra kurser til stævner særligt i vinterperioden med begrænset banekapacitet. Når det er sagt, så har det ikke været en let beslutning. Vi var klar over, at uanset hvilken løsning vi valgte, så ville det være en dårlig løsning,” forklarer Sune Irgens Alenkær.[/quote_box_center]
Direktøren understreger, at det er stærkt uheldigt, at de bedste herrespillere ikke kan deltage i DM-inde. Der er dog ingen garanti for, at et lignende scenarie ikke vil gentage sig i fremtiden.
[quote_box_center]”Læren er, at vi har for få terminer til at favne de mange arrangementer vi har, såvel nationale som internationale. I samarbejde med klubberne er vi i øjeblikket i gang med en revision af vores nuværende turneringsstruktur. Det arbejde skal gerne munde ud i, at vi i fremtiden undgår denne slags sammenfald af terminer. En mulig løsning kunne være helt at droppe indendørs DM, for at frigøre en termin i kalenderen og så gøre ekstra meget ud af udendørs DM som event,” siger Sune Irgens Alenkær.[/quote_box_center]