Ved DM indendørs blev der idag spillet finale i herresingle. Finalen stod mellem Philip Ørnø, Birkerød og Mohamed Shabib, ATK.

De to spillere kender hinanden rigtig godt og de har ofte rejst til de samme turneringer i udlandet. De mødtes blandet i en future turnering i Kuwait i efteråret, som Ørnø vandt. Men det skal retfærdigvis siges at Shabib også har slået Ørnø. Så de er ofte meget lige.

Sådan var det også i første og andet sæt. Ørnø vandt 7-6 i første sæt og Mohamed Shabib vandt andet sæt 7-6. Derefter overtog Philip Ørnø kampen vandt de næste to sæt 6-0,6-2. Et stort tillykke herfra til Philip Ørnø.

Interessant nok tager begge spillere til England for at spille futures. Mohamed tager afsted allerede i næste uge til Wirral, hvor han er klar til kvalifikationen. Her er Frederik Løchte Nielsen i hovedturneringen formentlig med en 4. seedning.

Forrige artikelDavis Cup i Rusland: Opad bakke for Danmark efter nederlag i doublen
Næste artikelDM Inde: Karen Barbat vinder over Mai Grage og DM titlen er i hus
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.