I Drengesingle levede 1. seedede Eric Vanshelboim op til favorit-rollen, mens useedede wildcard-spiller Martha-Elisa Steman vandt i Pigesingle
De 2 danske U12 Europamestre Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) og Elmer Møller (Aarhus 1900) får sjældent kvalificeret modstand i deres egen aldersgruppe, og derfor deltager de ofte i U14 rækken, hvor modstanden er væsentlig større.
Ved U14 Bakken Open Junior GPS i Skovbakken lørdag-søndag var de begge kommet i øverste halvdel af lodtrækningen, hvor Eric Vanshelboim (KB) og Emil Okkels Jensen (Fruens Bøge) var seedet 1 og 3.
Holger vandt i 1. runde 6-3, 6-0 over Bastian Hylbæk Toelhøj (HIK), men i næste runde var modstanderen Eric, som i 2015 fortsat er ubesejret i U14 sammenhæng, og han har endnu ikke tabt et sæt.
Eric vandt i 1. runde 6-0, 6-1 over Jens Paaske Klausen (Aarhus 1900), og i 2. runde blev det også til en sikker sejr på 6-2, 6-0 over Holger.
For Elmer var det nogenlunde samme mønster, idet han vandt 6-3, 6-4 i 1. runde over Mads Tagesen (Aarhus 1900), og i 2. runde blev han besejret 7-6, 6-2 af 3. seedede Emil, som forinden havde vundet 6-2, 6-0 over (WC) Holger Lethan (Skovbakken)
Eric skulle derfor i semifinalen møde Emil, som gav ham god modstand, men han kunne ikke forhindre at Eric kvalificerede sig til finalen, da han vandt kampen 6-4, 6-3.
I den modsatte halvdel var Niels Heise Korsgaard (Fruens Bøge) seedet 2, og han var også favorit til at nå semifinalen, da han i 1. runde vandt 6-3, 6-0 over Emil Aaskov Henriksen (Fruens Bøge), og i 2. runde førte han 6-1, 5-1 40-15 mod Carl Emil Overbeck (HIK).
Formentlig har omstændighederne bevirket, at Niels ikke kunne spille semifinale næste dag, og derfor valgte han at trække sig, da han havde tilspillet sig matchbold, og derved blev Carl Emil vinder af kampen.
Denne form for fairness ser man næppe blandt professionelle, som formentlig ville prioritere egne interesser i form af rangliste-point frem for hensynet til turneringen. Derfor fortjener Niels et skulderklap herfra.
Forinden havde Carl Emil vundet 6-1, 6-4 over Tobias Bo Kudsk (Aarhus 1900), mens hans modstander i 2. runde 4. seedede Gustav Theilgaard (Hillerød) havde vundet 1. runde 7-5, 2-6, 6-2 over Oskar Brostrøm Poulsen (Gentofte), og i 2. runde 6-1, 6-1 over Noah Svenningsen Holm (Aarhus 1900), der havde vundet 2-6, 6-2, 7-5 over Lucas Oliversen (Lyngby)
I semifinalen vandt Carl Emil 7-6(7), 6-4 i en jævnbyrdig kamp over Gustav, hvorefter han i finalen måtte se sig besejret sikkert 6-1, 6-1 af Eric Vanshelboim, så dermed vandt turneringen.
Martha-Elisa Stemann udnytter wildcard og vinder titlen
I Pigesingle var Camilla Flintholm Jensen (Fruens Bøge) seedet 1, og hun gik efter bye i 1. runde planmæssigt videre til semifinalen, da hun i 2. runde vandt 6-1, 6-0 over Liv Bertelsen (Esbjerg), som var gået videre på walkover.
Camillas modstander i semifinalen blev Martha-Elisa Stemann (HIK), som var med på et wildcard, hvilket hun tog godt vare på med sikre sejre i 1. runde 6-0, 6-0 over Sofie Jensen (Kolding) og 6-1, 6-0 over Rebecca Bloch Jensen (Aarhus 1900), der havde vundet 6-4, 4-6, 6-2 over Maria Carlsen (Birkerød).
Dermed blev semifinalen et opgør mellem 1. seedede Camilla og Matha-Elisa, hvis placering som no. 21 på U14 ranglisten næppe er udtryk for hendes reelle styrke, da hun vandt 7-5, 6-4 over Camilla.
Modstanderen i finalen blev Ida Hasselbalch (HRT), som er no. 10 på U14 ranglisten.
Ida vandt i 1. runde 6-1, 6-0 over Camilla Søjberg (Aarhus 1900), og derefter mødte hun 4. seedede (WC) Anne-Sofie Lyhne Moltke (Skovbakken), der trak sig efter 1. sæt, som Ida havde vundet 7-6. Forinden havde Anne-Sofie vundet 6-3, 6-3 over Frederikke Woller Kvist (KB).
I kvartfinalen vandt Ida 6-4, 6-2 over 2. seedede Cecilia Giselle Lee (Randers), der var oversidder i 1. runde og vandt 6-4, 6-0 i 2. runde over Sofie Vindberg Nielsen (Rødovre), der i 1. runde havde vundet 6-1, 6-1 over Isabella Grann-Frankild (Skovbakken).
I finalen vandt Matha-Elisa Stemann 6-4, 6-1 over Ida Hasselbalch.
Når der snart spilles UM inde er både Marha-Elisa og Ida placeret i nederste halvdel, hvor Camilla Flintholm er seedet 2.
Martha-Elisa møder først en kval-spiller, og i tilfælde af sejr møder hun 3. seedede Clara Tauson (Gentofte) i 2. runde.
Det er formentlig blandt disse spillere den ene finalist skal findes, mens 1. seedede Hannah Viller Møller (HIK) uden tvivl er storfavorit til den anden finaleplads ved UM.