Simon Friis Søndergaard fortsætter de gode takter i kvalifikationen til denne uges $10.000 future turnering i Antalya, Tyrkiet.

Simon måtte igennem to kvalifikationskampe, men det klarede han flot. Først slog han Jordan Reed-Thomas, Schweiz med 6-3,6-0. Derefter gik det udover Mert Adanali, Tyrkiet med 6-3,6-4. Rigtig flot at han klarede to kampe på samme dag.

Næste opgave for Simon bliver den 2. seedede i kvalifikationen, Tristan Samuel-Weissborn, Østrig. Han er 23 år og har vundet en future titel i Ægypten tilbage i 2013. Han er nr. 822 i single, hvorimod han er 332 i double, hvor han åbenbart har sin store force. I double har han 19 future skalpe i bæltet. Det bliver en svær men ikke umulig opgave.

På billedet ses Oscar Jeppesen.
På billedet ses Oscar Jeppesen.

Oscar René Jeppesen måtte desværre se sig slået i kvalifikationens anden runde. Oscar mødte Alexander Babanine, Australien, 11.seedet i kvalifikationen. Her tabte Oscar med cifrene 6-7(6),2-6. Det er altid ærgerligt at tabe, men Oscar har en mulighed mere i næste uge.

 

Tennisspilleren Cecilie Melsted
Foto: Sportsfotograf.com.

Endelig måtte Cecilie Lundgaard Melsted også se sig slået i kvalifikationen til damernes $10.000 future samme sted (Antalya, Tyrkiet). Cecilie mødte en af Ruslands fremstormende juniorer, Anna Kalinskaya. Kalinskaya er nr. 18 på juniorverdensranglisten og hun besejrede Cecilie med 6-2,6-1. Cecilie er også med i næste uges future i Antalya.

Forrige artikelWTA Miami: Wozniacki hva’ nu?
Næste artikelUM i Hørsholm: Småt med overraskelser på førstedagen
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.