Thomas Schwencke Lindqvist har fået en rigtig god start på kvalifikationen til $10.000 future turneringen i Antalya, Tyrkiet.

I første runde slog Thomas Simon Rudolph, Schweiz med 6-2,6-1 og i anden runde fik hans schweiziske modstander et par “briller”, idet Karim Chawich, Schweiz blev slået 6-0,6-0.

Thomas fortæller fra Tyrkiet: [quote_box_center]”Jeg vandt også idag, spillede en solid kamp og gav ikke nogen games væk, jeg får en svær kamp i morgen, da jeg skal møde ham der vandt turneringen sidste uge, men jeg tror på det.”[/quote_box_center]

Thomas møder i kvalifikationsfinalen Maximillian Neuchrist, Østrig, der er nr. 493 på verdensranglisten. Og ganske rigtig vandt han det hele i den forgangne i hovedturnering. Her var østrigeren 5.seedet. Hvordan han er havnet i kvalifikationen kan man gisne om, men Thomas får en umådelig svær opgave. Og så er det jo dejligt, han går på den med krum hals.

Vi beklager endnu en gang det “gamle” billede af Thomas. Vi arbejder på det.

Forrige artikelITF Antalya: Emma Haakansson i ny kvalfinale
Næste artikelATP Casablanca: Martin Klizan vandt i Marokko
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.