Fredag afvikles kvartfinaler ved ATP 1000 turneringen i Monte Carlo. Selvom Federer er ude kan Canal8 Sport byde på 4 kampe med 8 verdensklasse spillere

Per Colstrup Vinkel har i den sidste del af indeværende uge det privilegium, at han på Canal8 Sport kan sidde og kommentere tennis-kampe, hvor der udelukkende deltager spillere fra øverste hylde.

Desuden havde han torsdag i TV2 Sport programmet “Mellem linjerne” lejlighed til at fortælle sin uforbeholdne mening om ITFs krav om, at OL-deltagelse for Caroline Wozniacki forudsætter deltagelse på det danske FED Cup hold, selvom hendes deltagelse i World Group III er helt uden sportslig berettigelse.

Tilbage til TV kampene og denne oversigt med fredagens kvartfinaler fra Monte Carlo, hvor den lavest rangerede deltager er no. 18 Gael Monfils (FRA), som torsdag sendte selveste Roger Federer ud af turneringen.

1030: [6] Tomas Berdych (CZE) vs. [4] Milos Raonic (CAN)
1130: [11] Grigor Dimitrov (BUL) vs. [14] Gael Monfils (FRA)
næste: [1] Novak Djokovic (SRB) vs. [8] Marin Cilic (CRO)
næste: [3] Rafael Nadal (ESP) vs. [5] David Ferrer (ESP)

Alle kampe kan desuden følges på C More Tennis og Tennistv.com

I den mere upåagtede WTA International turnering i Bogota er man fortsat henvist til livestreaming på Bet365 og Unibet, hvis man ønsker at følge med i fredagens kvartfinaler

1730cet CC: [1] (29) Elina Svitolina (UKR) vs. [8] (88) Irina Falconi (USA)
1800cet C1: (162) Teliana Pereira (BRA) vs. (114) Lourdes Dominguez Lino (ESP)
1900cet CC: (127) Mariana Duque-Marino vs. (130)  ulia Glushko (ISR)
næste CC: [5] (78) Yaroslava Shvedova (KAZ) vs. (51) Monica Puig (PUR)

Semifinalerne lørdag og finalen søndag kan følges på Tennistv.com

 

Forrige artikelITF Junior Plovdiv: Joe og Sigs var snublende nær finale i double
Næste artikelFed Cup: World Gruppe – Info Semi-finaler
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.