Den 3. seedede finne Eero Vasa blev for stor en opgave for Christian Sigsgaard, som tabte i 3. sæt. Johannes Ingildsen klar til at møde 5. seedet efter sejr over finne. Doublen sluttede i kvartfinalen

Efter onsdagens sejr i 1. runde ved Grade 2, Kenana Cup i Haskovo, Bulgarien stod Christian Sigsgaard (Sigs) overfor en endnu større udfordring, da han i 2. runde torsdag mødte 3. seedede Eero Vasa (FIN), der er no. 68 på ITF junior-ranglisten.

Sigs fik presset den 3. seedede finne ud i 3 sæt, men han kunne ikke hindre, at det blev finsk sejr 6-2, 5-7, 6-3, og det ser mere end svært ud at indhente de nødvendige point, som kan give adgang til kvalifikationen ved French Open.

Tennisspilleren Johannes Ingildsen
Foto: Sportsfotograf.com.

Johannes Ingildsen (Joe) mødte også en finsk modstander, no. 240 Emil Ruusuvuori (FIN), og  her blev det til en komfortabel dansk sejr på 6-3, 6-3.
Joe møder fredag 0800cet 5. seedede (99) Alexey Aleschchev (RUS) i kvartfinalen, hvor der er 50 point til vinderen mod 30 til taberen.

Joe og Sigs er ude i double, da de i kvartfinalen tabte 6-3, 1-6, [6-10] til Alexey Aleshchev (RUS)/Ergi Kirkin (TUR), så en revanche i fredagens single vil være kærkommen for Joe.

Forrige artikelITF Antalya: Både Ørnø og Shabib ude
Næste artikelWTA Stuttgart: Sharapova & Kvitova ude
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.