Det lykkedes ikke for Johannes Ingildsen at tage det sidste skridt mod en finaleplads ved Grade 2 turneringen Kenana Cup i Haskovo, Bulgarien, da han lørdag formiddag tabte 6-3, 5-7, 1-6 til 1. seedede no. 58 Patrik Niklas-Salminen (FIN).
Det var ellers tæt på, da Joe efter at have vundet 1. sæt 6-3 spillede sig frem til 2 fordele til 5-4 i 2. sæt, men den finske favorit forhindrede det, og han spillede ifølge Joe godt resten af kampen, som endte med finsk sejr 3-6, 7-5, 6-1.
Trods dette nederlag kan Joe med stolthed se tilbage på en periode, hvor spillet er blevet stadig bedre, og dermed som logisk konsekvens betydet fornemme resultater.
Joe spiller ikke turnering i næste uge, hvor der er mere brug for en tiltrængt pause.
Vi må alle krydse fingre for, at de 50 point, som semifinalen indbringer, er tilstrækkeligt til at komme med i kvalifikationen til French Open, hvor der er 32 kvalpladser, i modsætning til Wimbledon med 64 kvalpladser.