Showkampen i Herning mellem Serena Williams og Ana Ivanovic i november var så stor en succes, at arrangøren nu har mod på mere.
Godt 6000 tilskuere i Jyske Bank Boxen i Herning dannede den 19.november ramme om en af de største tennisbegivenheder på dansk grund nogensinde. Samtidig var det også første gang, at det danske tennispublikum fik lejlighed til at opleve to af verdens nuværende bedste tennisspillere i aktion samtidig på dansk grund.
Serena Williams var uden tvivl kvinden der solgte billetter, men med et brag af en sæson gjorde Ana Ivanovic det muligt at sælge billetterne til en kamp mellem to spillere i top-5 på verdensranglisten.
Hos arrangøren, f.reklame, har man stor erfaring med at arrangere sportsbegivenheder i al almindelighed, men tenniskampe i særdeleshed. Far og søn, Mads og Ole Frederiksen, har sammen arrangeret såvel Copenhagen Open som Legends Live med en lang række tidligere Grand Slammestre.
Men at placere et arrangement i Herning, i en gigantisk arena som Jyske Bank Boxen, var nyt. En beslutning direktør Mads H. Frederiksen dog på ingen måde fortryder.
[quote_box_center]”Det var en yderst positiv oplevelse at mærke opbakningen fra såvel sponsorer som tennisentutiaster. Det er et par år siden vi sidst har haft tennis på plakaten, men aftenen i Herning bekræfter os blot i, at der bestemt er et marked for tenniskampe i Danmark, hvis vi vel og mærke formår at finde det rigtige setup,” forklarer Adm. Direktør Mads H. Frederiksen.[/quote_box_center]
Selvom 6000 tilskuere langt fra fylder Boxen i Herning, så skal det naturligvis sættes i kontrast til, at det var første gang nogensinde der blev spillet en international tenniskamp i Herning. De to stjernespillere havde da tydeligvis også fået folk fra nær og fjern til at køre til Herning for at se ”giraffen”. En giraf der til trods for det kolde klima nød opholdet i Danmark.
[quote_box_center]”Tak alle sammen for at i kom ud og så min kamp her i Herning. Det har været et par dejlige dage i byen. Alle jeg har mødt på min vej har været så hjælpsomme og åbne, jeg håber virkelig at kunne komme tilbage til Herning en anden god gang,” forklarede Serena Williams efter nederlaget til Ana Ivanovic.[/quote_box_center]
Også Ana Ivanovic, samt de fire doublespillere, nød opholdet i Herning, hvor alle kunne slappe af, da der ikke, som spillerne ellers lever med i dagligdagen, skal præsteres konstant. Og med publikums gode fornemmelse for tennis, så er håbet at de gode historier deles som ringe i vandet, så et lignende arrangement vil skabe endnu størres succes.
Nyskabende ledelse
De fleste af f.reklames tenniskampe er blevet afviklet i KB-hallen i København, der som bekendt er brændt. Derfor var man i indledningen af planlægningen af kampen mellem Serena Williams og Ana Ivanovic på jagt efter en arena, der både kunne rumme et stort antal tilskuere, men samtidig føltes tæt og intens som KB-hallen gjorde det.
Linket til Jyske Bank Boxen i Herning var åbenlyst, da Ole M. Frederiksen og idemanden bag arenaprojektet i Herning, Georg Sørensen, i mange år har haft et nært venskab. De to deler en fælles passion om at gøre det umulige muligt, præcis sådan et projekt var kampen mellem Serena Williams og Ana Ivanovic i starten.
[quote_box_center]”Vores samarbejde med Jyske Bank Boxen og Messecenter Herning var en stor succes. Det er på ingen måde noget der har skræmt os, tværtimod. Men der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis man skal have sådanne arrangementer afviklet. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at tennis er en sport der ligger mit hjerte nært, så at udelukke et tennisarrangement i fremtiden vil jeg bestemt ikke,” lyder det fra Mads Frederiksen.[/quote_box_center]
f.reklame har netop offentliggjort et storstilet golfarrangement i Helsingør til juni. Her skal der afvikles en landskamp i golf, hvor de to bedste danske spillere, Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen på bedste Ryder-Cup måde mødes med Henrik Stenson og Jonas Blixt.
Derudover vil der være mulighed for at opleve de bedste talenter fra Danmark og Sverige i direkte duel. Desuden vil en række kendte sportsfolk dyste på golfbanen. Blandt andet det svenske tennisikon Mats Willander, der efter at have lagt tennisketsjeren på hylden har tilbragt tusindvis af timer på alverdens golfbaner.
Et andet event der i disse dage også bruges meget tid på hos Mads og Ole Frederiksen på kontoret på Klosterstræde i København er ”Run to the beat”. Et koncept man har købt hos den store sportsvirksomhed IMG.
Et motionsløb på 10 km og 21 km fyldt med lyd og musik i samarbejde med Bang og Olufsen i Struer til efteråret bliver produktet, der endnu engang lever op til familien Frederiksens mantra om at skabe events, der ikke tidligere er set i Danmark.
Vi glæder os alle til at se, hvilket tennisarrangement far og søn Frederiksen næste gang bringer til Danmark.