Gennem de seneste år har asiatisk tennis næsten været synonym med Kina. Det er der efterhånden ved at blive lavet om på, og i overhalingsbanen kommer Japan.
Med flere ATP- og WTA-turneringer i løbet af sæsonen, herunder prominente turneringer i både Beijing og Shanghai, har Kina efterhånden slået sin interesse i at være det førende asiatiske tennis-land fast. Men ambitionerne står ikke helt målt med hvad stormagten har formået at levere spillermæssigt. Efter Li Na trak stikket har det knebet gevaldigt, og nu kan kineserne efterhånden se Japan i overhalingsbanen.
Nishimania
Og det er der flere grunde til. Men den, i øjeblikket, alt overskyggende årsag hedder Kei Nishikori. Efter han blev den første asiat til at vinde den mest prestigefyldte og historiske asiatiske turnering, Japan Open, og siden blev den første asiat til at nå en Grand Slam-finale hos herrerne er Nishimania brudt ud i hjemlandet.
Men Japans fremstormen var ikke det der stod skrevet i manuskriptet. Med Kinas blomstrende økonomi, og med Li Na som en gigantisk ambassadør for sporten i landet, herskede der ingen tvivl om, at Kina var den absolutte stormagt når det kom til asiatisk tennis.
Men måske har Japan hele tiden ligget og luret i baggrunden. For tennis er ikke noget ukendt fænomen, og Japan har såmænd også en længere historie indenfor sporten.
Med to prominente turneringer i form af herrernes Rakuten Open og damernes Toray Pan Pacific Open, der daterer tilbage til henholdsvis 1972 og 1984, så har landet altid været et sted hvor de bedste spillere søgte hen for at spille turneringerne – både dengang og i dag.
Dominans på herresiden
Selvom det hele ikke startede med Nishikori, så er der ingen tvivl om at verdens nummer 5 spiller en helt afgørende rolle i Japans charmeoffensiv. Hvor det har knebet gevaldigt for Kina at producere herrespillere med kvalitet nok til at begå sig i den absolutte verdenstop, så har Japan lykkes.
Og det er der primært en vigtig årsag til. Nemlig det faktum, at Nishikori stort set har brugt al sin tid som tennisspiller på Bollettieri Tennis Academy i USA, der er blevet hans hjem i ligeså høj grad som hjembyen Shimane i Japan.
Og netop det faktum, at Japan har ladet sine spillere drage udenlands for at udnytte deres potentiale har gjort forskellen. Kina derimod, har altid haft et ønske om at kontrollere og holde på deres spillere, hvilket begrænser udviklingsmulighederne, hvis man ser rent objektivt på det.
Et hurtigt kig på ranglisten afslører, at udover Nishikori er der tre øvrige spillere i top 150 i form af Tatsuma ito, Go Seoda og stortalentet Yoshihito Nishioka, der af flere beskrives som den næste Kei Nishikori.
Historien går langt tilbage
Kigger man i historiebøgerne, så bliver det også hurtigt tydeligt, at Nishikori ikke er dukket op ud af ingenting, og der ligger stolte tennistraditionerne i kejserdømmet i øst.
Før Nishikori havde man Shuzo Matsuoka, der var en af de mest vellidte spillere på touren, og nåede en rangering så højt som nummer 46. Og inden da havde man den mest succesfulde japanske herrespiller inden Nishikori, Jiro Sato, der nåede at spille hele 9 Grand Slam-turneringer, herunder 5 semifinaler, inden han på tragisk vis døde i en alder af bare 26 år.
Sato begik selvmord efter han, ifølge flere kilder, blev presset hårdt af det japanske forbund til at deltage i en Davis Cup-kamp, efter han ellers havde planlagt at tage fri hele året ovenpå en succesfuld sæson, der gjorde ham til en national helt.
Meget er sket siden, og Nishikori er i dag et eksempel på hvordan landet også har udviklet sig, og modsat Kina er åbne overfor at udvikle sine spillere hvor man finder det bedst. I Nishikoris tilfælde i USA, som er blevet hans andet hjemland.
Nishikori er et godt eksempel på asiatisk tennis´ behov for at have en frontfigur, og måske er det en af de sekundære årsager til, at Kina har lidt under Li Na´s karrierestop. Det var i høj grad i lyset af hendes store succes, at flere turneringer dukkede op både ATP- og WTA-touren, og man har brug for en ny, der kan højne det resultatmæssige niveau man i øjeblikket befinder sig på.
På den modsatte bred står Japan – med Nishikoris succes og flere store talenter på vej ser fremtiden lys ud, og man ser ud til at have fundet et velbalanceret samarbejde spillere, forbund og turneringer imellem, hvilket må betegnes som en af nøglerne til succes.
Samtidig er tennissporten eksploderet i hjemlandet, hvor flere og flere børn kaster sig over sporten med Nishikori som den store inspirationskilde. Endnu et skridt i den rigtige retning for Japan, der udover en generel national interesse for sporten, samtidig kan nyde godt af, at talentarbejdet rundt omkring i landet er blevet væsentlig lettere.
Og hvem ved, måske står der snart endnu en Nishikori og banker på døren til den internationale tennisscene.
