Endnu en gang viser Simon Friis Søndergaard at han er en af Danmarks største talenter inden for tennis lige nu. Og at han er et godt bud på en kommende dansk topspiller.
Ved $10.000 future turneringen i Båstad, Sverige viste han i hvert fald stor styrke da han vandt kvalifikationsfinalen mod Oscar Forsell, Sverige med 6-2,6-3. At det var en forholdsvis sikker sejr kan man vurdere delvist ud fra match statistikken hvor Simon vandt 60 bolde i alt mod svenskerens 36.
I hovedturneringen kommer Simon på en hård opgave mod Henrik Sillanpaa, Finland, der er nr. 575 på verdensranglisten og seedet 8 i turneringen.