Kl. 1500 lørdag viser Canal8 Sport den første semifinale på Manolo Santana ved ATP 1000 i Madrid mellem 3. seedede Rafael Nadal (ESP) og 6. seedede Tomas Berdych (CZE).

Kl. 1730 viser TV3 Sport 2 finalen ved WTA Premier turneringen på samme bane mellem 4. seedede Petra Kvitova (CZE) og no. 27. Svetlana Kuznetsova (RUS), hvor næsten alle havde forventet en finale mellem Serena Williams og Maria Sharapova.

Begge de nævnte kampe kan desuden følges på C More Tennis og Tennistv.com.
Det samme gælder den anden ATP semifinale mellem 2. seedede Andy Murray (GBR) og 4. seedede Kei Nishikori (JPN).
Da kampen spilles kl. 2000, bliver den ikke vist live på Canal8 Sport, da tennis på danske TV-kanaler ALTID må vige for fodbold, uanset hvilken liga, der er tale om. I dette tilfælde er det Milan vs. Roma i den italienske liga, som slår tennis af banen.

Finalen hos herrerne afvikles søndag kl. 1900, hvor den kan følges live på C More Tennis og Tennistv.
Ifølge TV-guiden vises den ikke live på Canal8 Sport, selvom der tilsyneladende ikke er anden live sport samtidig.
Der er dog en risiko for, at kampen ikke er helt færdig, når der ifølge TV-guiden er live fodbold kl. 2040 fra kampen i Serie A mellem Lazio og Inter, hvilket formentlig er årsagen til, at man ikke viser kampen live på Canal8 Sport.
Der ville formentlig lyde et ramaskrig, hvis man går glip af starten på en fodboldkamp, så hellere genere det mere spagfærdige tennis-publikum.

Forrige artikelWTA Madrid: En finale ingen havde set komme
Næste artikelITF Saint-Gaudens: Karen Barbat vinder sikkert trods træg start
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.