Når man som seedede deltager i en turnering, Grand Slam eller ej, så hviler der et stort press på ens skuldre, da man gerne skulle leve op til sin seedning.
En højtseedede måtte klart forlade Roland Garros
Dette måtte nogle af de seedede i nederste halvdel kæmpe imod, da de stillede til start ved årets 2. Grand Slam, French Open, de åbne franske mesterskaber. 11. seedede Feliciano Lopez fra Spanien stod i sin 1. runde kamp over for russiske Teymuraz Gabashvili. De to spillere havde mødt hinanden én gang tidligere, hvor Feliciano Lopez havde sejret i 2 sæt. Denne gang havde den russiske modstander dog andre planer.
Den russiske spiller sejrede, hvad der på papiret ser forholdsvis let ud, med cifrene 6-3, 7-6(9), 6-3, og han møder nu Juan Monaco fra Argentina i 2. runde.
Følger “efternavns-bror” hjem til Spanien
Ligeledes måtte 26. seedede Guillermo Garcia-Lopez fra Spanien sande, at livet er ikke altid let, selvom man er seedede længere i en turnering end sin modstander. Det måtte han sande, da han i sin 1. runde kamp stod over for amerikanske Steve Johnson. De to spillere havde aldrig mødt hinanden, så de fik rig mulighed for at teste hinanden i kampen, der skulle gå hele distancen i 5 sæt.
Guillermo Garcia-Lopez måtte dog bide tænderne sammen til sidst og se sin modstander juble efter sejr i 5 sæt på 6-3, 6-3, 6-7(1), 3-6, 6-3. Steve Johnson møder i sin 2. runde kamp ukrainske Sergiy Stakhovsky.
Mange serveesser er ikke sikker sejr
Sidste spiller af de seedede, der måtte lide nederlag i 1. runde var hårdtservende Ivo Karlovic fra Kroatien. Han stod i sin 1. runde kamp over for den tidligere top-10 spiller Marcos Baghdatis fra Cypern. De to spillere havde mødt hinanden 3 gange tidligere med et lille overtag til Marcos Baghdatis på 2-1. Dog måtte Ivo Karlovic sande, at selvom man laver 21 serveesser, så er det ikke nok, og han måtte efter 3 tætte sæt se Marcos Baghdatis juble med cifrene 7-6(5), 6-4, 6-4. Han møder i sin 2. runde Damir Dzumhur fra Bosnien- og Hercegovina.
De resterende seedede spillere i nederste halvdel er alle sikkert videre til 2. runde.