For 2. uge i træk gennemfører Sjællands Tennis Union en international turnering, hvor flere deltager for første gang - og andre er blandt Verdens bedste
Som omtalt TE U12 Hillerød: Spændende international debut for 10-12 årige blev der i sidste uge afviklet en international U12 turnering, hvor flere deltagere helt ned til 10 år for første gang deltog på internationalt plan.
Da man altid må forvente, at de bedste deltagere i TE Europe turneringer er på et rimeligt højt niveau, blev det ikke de danske deltagere, der dominerede turneringen, hvor ingen af danskerne nåede længere end til kvartfinalen i single.
I denne uge gennemfører Sjællands Tennis Union så for 2. uge i træk Danish TE U12 i Hillerød, hvor der igen har været deltagelse af flere urutinerede helt unge danske spillere.
I modsætning til sidste uges turnering, deltager Danmarks 2 suverænt bedste U12 spillere også i turneringen, hvilket er årsagen til emne-overskriften med verdens-eliten.
Baggrunden for denne betegnelse er, at både Holger Vitus Nødskov Rune og Elmer Møller vandt samtlige singler, da Danmark tidligere på året vandt Europamesterskabet for hold i U12, og de har begge et niveau og resultater, som berettiger til denne betegnelse.
Esben Josephsen i double-finale med rumænske makker mod Holger og Elmer
Derfor er Holger og Elmer naturligvis også favoritter til at mødes i finalen i Boys singles samt til at vinde titlen i double, hvor de spiller sammen.
Det sidste er allerede en kendsgerning, idet double-rækken er færdigspillet, og som ventet blev det med Holger og Elmer som vindere, da de i finalen vandt 6-0, 6-1 over Dragos Giurgiteanu (ROU)/Esben Josephsen (DEN)
Der var 8 par i double, og derfor var alle direkte i kvartfinalen, hvor Esben (billedet herover) og hans rumænske makker vandt over Niklas Riiser (NOR)/Konstantin Suedhoff (GER) 6-3, 4-6, [10-7], og i semifinalen vandt de over Luca Marco Bergonzi/Emanuele Procopio (ITA) 6-4, 6-3.
Holger og Elmer indledte med at vinde over Filippo Carpi (ITA)/Alexandr Russu (MDA) 6-2, 6-3 og i semifinalen 6-3, 6-0 over Daniel Benard/Freek Van Donselaar (NED).
2 andre danske par tabte den første kamp efter disse resultater
Daniel Benard/Freek Van Donselaar (NED) vs. Caspar Jalili Mikkelsen/Phillip Maksimovic (DEN) 6-1, 6-4
Luca Marco Bergonzi/Emanuele Procopio (ITA) vs. Philip Carstensen/Jonathan Sund Nordahl (DEN) 6-4 6-1
Sidste uges hollandske finalist og 3 danskere i drengenes semifinaler
I Boys singles er der spillet frem til torsdagens semifinaler, hvor både Holger og Elmer som forventet er med.
Ganske vist tabte Elmer 1. sæt 4-6 i den allerførste kamp mod Alexandr Russu (MDA), men han vandt dog de 2 næste sæt 6-3, 6-2.
Som det fremgår af nedenstående resultater, vandt Elmer sikre sejre i de efterfølgende 2 kampe.
Det samme er tilfældet for Holger, der kun har afgivet få partier på vejen mod semifinalen.
Asger Emil Ildor er den 3. danske deltager i semifinalen, hvor han torsdag møder Elmer.
I 1. runde vandt Asger over en rumænske modstander, og i 1/8-finalen var der rent danske opgør, da Asger vandt i 3 sæt over Jens Ulrik Nygaard.
Holgers modstander i semifinalen bliver Freek Van Donselaar (NED), som i sidste uge tabte 4-6, 6-4, 2-6 i finalen til Mika Lipp (GER).
Der blev kun spillet en enkelt kamp i kvalifikationen, hvor følgende danske spillere gik videre som oversiddere
Esben Josephsen
Gustav Springborg
Nikolas Løgstrup Andrfeasen
Johan August Mottlau
Nicholas Winding Gojkovic
Patrick Bennetsen
Frederik William Nissen Horsten
Christian Tang spillede som den eneste kvalifikation, hvor han tabte 3-6, 1-6 til Finn Wolf (GER).
Christian kom dog alligevel med i hovedturneringen som Lucky Loser, så han fik spillet 2 kampe.
Resultaterne fra Boys single
Elmer Møller (DEN) vs. Alexandr Russu (MDA) 4-6, 6-3, 6-2
Daniel Benard (NED) vs. (WC) Gustav Obel (DEN) 6-0, 6-0
Olivia Parsholt Beck og tysk makker tabte Girls doubles finale
Også hos pigerne er double-rækken afviklet, og her var der dansk deltagelse i finalen, hvor Olivia Parsholt Beck sammen med Maria Theresa Licka (GER) tabte 6-0, 6-2 til de suveræne vindere Madelief Hageman/Bente Spee (NED), der vandt sikre sejre i både kvartfinalen og semifinalen.
Olivia og hendes makker havde i semifinalen vundet 6-1, 6-4 over Natacha Schou og Marie Søndergaard Juhl 6-1, 6-4
Her følger alle resultater i Girls doubles
Victoria Ilena Andersen i semifinale i Girls singles
Victoria Ilena var den danske spiller, som er nået længst i single, hvor hun torsdag spiller semifinale mod Madelief Hageman (NED), der i en tæt kamp vandt 6-4, 7-5 over Sille Larsen i 2. runde, hvorefter hun i kvartfinalen vandt 6-0, 6-0 over Johanne Christine Svendsen.
I den anden semifinale mødes Bente Spee (NED) og Amelie-Christin Janssen (GER)
Ella Nogel Dyssegård, der havde fået wildcard, tabte i kvartfinalen 0-6, 3-6 til Amelie-Christin Janssen (GER)
Her følger resultaterne frem mod semifinalerne
Sille Larsen (DEN) – bye
Madelief Hageman (NED) vs. Zoe Du Pasquier Jensen (DEN) 6-0, 6-0
Johanne Christine Svendsen (DEN) vs. Divine Dasam Iheme (DEN) – walkover
Amelie-Christin Janssen (GER) vs. Cirkeline Lundberg (DEN) 6-2, 6-0
Madelief Hageman (NED) vs. Sille Larsen (DEN) 6-4, 7-5
Madelief Hageman (NED) vs. Johanne Christine Svendsen (DEN) 6-0, 6-0
Herunder et stemnings-billede fra Dansk Tennis Forbund
Der er atter i denne uge en TennisEurope-turnering (U12) i Hillerød. Her et billede fra den morgentræning, juniorlandstræner Jens Anker Buus Andersen tilbyder, held og lykke #tennisdk
Posted by Dansk Tennis Forbund on 2. juni 2015