Frederik Løchte Nielsen skulle i dag møde den australsk fødte brite Brydan Klein, ved anden runde af Challenger turneringen i Surbiton, England.
Løchte kom på hælene fra kampens start, da han i sit første serveparti måtte afværge hele fire break bolde, efter først at have været nede 0-40. Også da Løchte skulle serve for anden gang var der problemer, 15-40, men Løchte fik igen afværget de breakbolde han havde imod sig.
Resten af første sæt bød ikke på flere breakchancer, så de måtte ud i tiebreak, som Løchte Nielsen måtte se sig tabe efter en forfærdelig start. 7-6(5)
I andet sæt lykkedes det begge spillere at bryde hinanden flere gange, ved stillingen 5-6 er Løchte Nielsen på vej ud, da modstanderen kan serve kampen hjem. Løchte ville det dog anderledes, og tvinger kampen ud i endnu en tiebreak. Desværre får Løchte Nielsen endnu engang en forfærdelig start på tiebreaken, og han må se sig tabe kampen, med de bitre cifre 7-6(5) 7-6(4).
Selvom cifrene antyder en lige kamp, så var Løchte Nielsen aldrig i nærheden af sejren. Specielt i første sæt, hvor han ikke havde en eneste breakbold.